ComputerViews: I krig gælder alle kneb, og EU lader sig velvilligt inddrage i de store it-virksomheders indædte kamp med hinanden om markedsandele og milliarder af euro.
De store it-selskaber har nemlig for alvor fået øjnene op for, at det magtfulde EU-apparat kan anvendes som våben i deres evindelige kamp med rivalerne om de eftertragtede markedsandele.
Det er nemlig en meget omfattende, langvarig og bekostelig affære at fravriste markedsandele fra konkurrenterne ved at udfordre dem ude i markedet - altså på pris, service, brand, funktionalitet, tilgængelighed og de andre nok så velkendte parametre.
I kampen, der ofte udkæmpes på mange fronter og med mange metoder, er det oplagt for virksomhederne også at trække konkurrenterne ind i EU-arenaen, hvor der er en oplagt mulighed for, at rivalernes vinger for alvor og meget effektivt kan blive stækket via lov-indgreb og domfældelse.
Det er giganternes kamp, hvor kun de største virksomheder har mulighed for blande sig.
Det skyldes dels, at der kun er chance for at få EU tændt på en sag, hvis der er tale om en markedsdominerende spiller, dels at det koster mange penge at engagere det juridiske hold, der skal til for at udarbejde de rapporter og undersøgelser, som afleveres til EU i en klagesag, der desuden ofte tager flere år at få kørt til ende.
Til gengæld kan gevinsten være stor og markeds-forandrende, hvilket de mange store EU-sager, der bygger på klager fra konkurrenter, viser.
Nogle eksempler
Det måske mest velkendte eksempel er EU-sagerne mod Microsoft.
Selskabet blev allerede i 2004 idømt en dengang rekordstor milliardbøde af EU og beordret til at lancere en Windows-version uden Media Player.
Milliardbøden var en direkte udløber af en række klager til EU over Microsoft fra selskabets konkurrenter med Novell og Sun i spidsen.
Ny sag - og stræben efter retfærdighed
EU er nu på vej med en ny sag mod Microsoft - denne gang omhandlende selskabets bundling af browseren Internet Explorer i Windows-styresystemet.
Klageren er den norske browser-producent Opera, der har en markedsandel på 0,7 procent - altså omkring en hundredel af Microsofts.
EU vil også kigge nærmere på interoperatibilitets-problemer med Windows server-produkter og Microsofts .Net-software.
Her er klageren sammenslutnigen ECIS (European Committee for Interoperable Systems), der tæller blandt andre IBM, Sun, Oracle, Red Hat og Opera. Også andre konstallationer af store it-selskaber har klaget til EU over selskabet.
Selv har Microsoft klaget over Googles køb af netannonce-firmaet DoubleClick.
Også verdens største chipproducent, Intel, er kommet i EU's søgelys efter klage fra ærkerivalen AMD. De to selskaber har i årevis presset hinanden voldsomt på pris på det voldsomt turbulente chipmarked.
Også IBM kan stå overfor en mulig EU-sag om markedsdominans og grove markedsmetoder. Det gælder selskabets position på markedet for mainframes, som den amerikanske konkurrent T3 Technologies er utilfreds med.
Og tidligere har en mindre mainframe-producent, Platform Solutions, klaget til EU over IBM. Denne klage blev dog trukket tilbage, da IBM købte selskabet.
Også Qualcomm er blevet undersøgt af EU efter klage fra en række konkurrenter, der talte Nokia, Ericsson, Texas Instruments, Broadcom, NEC og Matsushita.
Kalif i stedet for kaliffen
Der er altså tale om nogle de største it- og tele-firmaer i verden. I omfang, indflydelse og økonomi er de så store, at ingen europæiske lande er store nok til alene at kunne tøjle dem. Det er alene EU.
Dybest set bygger ethvert demokratisk politisk system på en stræben efter retfærdighed.
Denne stræben er grundlaget for alle love, beslutninger og debatter og også fundamentet under EU's sager mod de store selskaber: EU vil have et retfærdigt marked, hvor ingen dominerende spiller bruger den overlegne muskelkraft til at tryne andre.
Denne higen efter retfærdighed er nem at udnytte for de velpolstrerede og dybt professionelle selskaber, der imidlertid slet ikke deler denne stræben.
Selskaberne vil nemlig ikke retfærdighed. De vil vinde. Og selv være kalif i stedet for kaliffen.
Det er en velkendt sag, at EU-systemet i stor udstrækning er bygget op omkring et lobbyist-system, hvor professionaliseringen af de personlige konktakter og den personlige påvirkning af politikere og embedsmænd er helt central.
Det er da også noget, som adskillige it-selskaber benytter sig af.
Og det er noget, der snildt kan svare sig.