Artikel top billede

YouSee: Slut med begrænsning af fildeling

YouSee har afsluttet opgradering af sit netværk og dermed også den midlertidige begrænsning af fildeling. YouSee holder stadig øje med kundernes trafik. Nogle få downloader over 500 gigabyte om måneden.

Downloads tæt på en halv terabyte eller over 500 gigabyte data. Om måneden.
Det er hvad en lille hård kerne af YouSees kunder anvender deres netforbindelse til.

Slut med traffic shaping

Det fortæller YouSee, som i løbet af sommeren sidste år opgraderede deres netværk til DOCSIS (Data Over Cable Service Interface Specification) 3.0. I den forbindelse indførte YouSee en midlertidig traffic shaping, som der ikke længere er brug for.

"Lige efter sommerferien blev vi færdige med opgraderingen af vores net til DOCSIS 3.0. Efter sommerferien har vi ikke kørt shaping overhovedet," siger produktchef Finn Rosendal Larsen fra YouSee.

Opgraderingen til DOCSIS 3.0 giver mere kapacitet i YouSees netværk. Det er dog først, når YouSee-abonnenterne udstyres med DOCSIS3.0-kompatible modemer, at den forøgede kapacitet rigtig kommer abonnenterne til gode.

Mere end firdobbelt kapacitet

"Når vi får modemerne ud til brugerne, kan vi tilbyde højere hastigheder," siger Finn Rosendal Larsen.

"Normale DOCSIS 2.0-modem låser kun på en downstream, som giver en downstream på op til 38 megabit per sekund i et område. DOCSIS 3.0 kan låse på mindst fire kanaler, så trafikken kan fordeles på fire eller flere kanaler. Det giver os mindst fire gange 38 megabit per sekund til rådighed."

YouSee holder dog stadig øje med trafikforbruget i sit netværk, blandt andet for at kunne afhjælpe eventuelle begyndende flaskehalsproblemer.

"Vi følger selvfølgelig udviklingen generelt og i de enkelte områder, så vi løbende kan udbygge nettet, og undgå at kunderne oplever problemer.

Der kan være ekstreme spidsbelastningsperioder, eksempelvis ved Obamas indsættelse, hvor alle folk søger hen til det samme, der kan vi opleve belastninger, som vi ikke kan tage højde for.

Vi følger forbruget og kigger på om kunderne banker hovedet mod loftet. Hvis der er belastning på de enkelte downstrømme, så opgraderer vi kapaciteten i det enkelte område og sætter blandt andet flere downstrømme til rådighed," siger Finn Rosendal Larsen.

Få med stort gigaforbrug

Det er i forbindelse med den kontrol af trafikforbruget, at YouSee har konstateret, at nogle få kunder downloader en meget stor mængde bytes via deres forbindelse. Hvor gennemsnitskunden downloader et et-cifret antal gigabytes per måned, er der nogen der nærmer sig en halv terabyte eller 500 gigabyte om måneden.

"Vi kan se, hvem der gør det, men vores holdning er, at hvad der foregår på en forbindelse ikke kommer os ved. Er der nogen, der kommer med en dommerkendelse, så stiller vi selvfølgelig vores oplysninger til rådighed," siger Finn Rosendal Larsen.

Ekstra stor download: 50 Mb/s
Opgraderingen til DOCSIS 3.0 gør det muligt for YouSee at tilbyde 50 Mb/s-forbindelser.

I januar gennemførte YouSee en kampagne, hvor man kunne betale for en 20 Mb/s-forbindelse og få leveret en 50 Mb/s. Efter 1. maj bliver hastigheden reduceret til 20 Mb/s.

"Kampagnen er i første omgang udtryk for, at vi har kørt test i nettet, og nu er vi klar til at køre den her testpakke og se, hvordan markedet reagerer," siger Finn Rosendal Larsen, der forventer, at tilbuddet om 50 Mb/s bliver permanent på et senere tidspunkt.

"Vi har planer om at introducere 50 Mb/s. Der er stor sandsynlighed for at vi kommer med en 50 Mb/s i løbet af foråret; prisen er dog ikke besluttet endnu," siger Finn Rosendal Larsen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere