Artikel top billede

Fem gode råd til at fjerne din online-identitet

Tilbage til artiklen Sådan fjerner du din fortid fra nettet

Hvis du vil væk fra nettets søgelys, eller bare ønsker at få fjernet alle personhenførbare oplysninger, er der flere værktøjer, som du kan prøve kræfter med.

Inden du går i gang med at slette sarte oplysninger om dig, bliver du dog nødt til at finde ud af, hvad nettet rummer af informationer om din person via en søgning på dit navn og andre oplysninger, der peger til dig på de kendte søgemaskiner.

Lav derefter en liste over alle de sider, der har informationer om dit navn, brugernavn, mailadresse og andre oplysninger, som du ønsker at slette eller sende helt ud i de sorteste huller i cyberspace.

Nu er du klar til at gå i krig med fortiden på nettet:

1. Slet alt

Først og fremmest skal du slette alle de oplysninger, som du har direkte adgang til. Også selv om det kan være svært at huske alle de services, salgsannoncer, blogs, datingtjenester og sociale netværk, som du har været en del af gennem tiderne.

Her kan din Facebook-profil måske være en af de sværeste forhindringer, men du kan sagtens slette din Facebook-profil med hjælp fra en Facebook-gruppe.

2. Forsvind fra søgemaskinerne

Hvis du har din egen hjemmeside eller blog, kan du gå i flyverskjul fra søgemaskinerne ved ændre hjemmesidens robots.txt-filer. For at gemme sitet for Google-roboterne skal du i robots.txt-filen skrive:

User-agent: *
Disallow: /

Hvis du ikke selv sidder som webmaster, kan du eventuelt bede den ansvarlige for et website om at slette alle robots-txt-filer, der peger til de undersider, hvor dine ord eller billeder pryder websitet.

3. Send en mail til webmasteren

Generelt er webmastere et folkefærd, der er gode at maile direkte til, hvis du vil fjernes fra en blog eller anden hjemmeside.

De er i de fleste tilfælde mennesker med forståelse for, at en gammel historie om dig måske ikke er det heldigste indlsag i en søgemaskine.

Hvis du ikke kan finde webmasterens mail-adresse på en hjemmeside, har du mulighed for at søge efter den ansvarliges telefonnummer og adresse på DK Hostmasters hjemmeside. Du skal blot skrive web-adressen i feltet og tryk "søg".

4. Brug altid kaldenavn

Mange er i internettets barndom kommet til at benytte deres rigtige navne på diskussionsfora og andre offentlige steder.

Den slags er absolut ikke anbefalelsesværdigt, hvis du en dag ønsker at forsvinde fra nettets overflade.

Derfor bør du altid bruge et kaldenavn med en medfølgende e-mailadresse på alle de websteder, hvor dine oplysninger, meninger og værdier ligger offentligt tilgængelige. Hvis du vil sløre din online-tilstedeværelse yderligere, bør du overveje at skifte kaldenavn fra sted til sted.

5. Overdøv den negative omtale

Hvis det er umuligt at få fjernet de mest pinlige historier og irriterende referencer, kan du prøve at overdøve dem, så de synker nedad på søgemaskinernes resultat-sider.

Det kræver, at en række blogs og hjemmesider linker til positive historier om dig. Det kan være dine egne sider - helst hostet på forskellige IP-adresser - eller andres sider, hvor du for eksempel kan bruge deres debatfora til at linke til de positive historier.

Det virkede for Stein Bagger - så mon ikke det også virker for dig.

Inspiration til de fem gode råd er hentet hos Smashgods.com

Tilbage til artiklen Sådan fjerner du din fortid fra nettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere