Artikel top billede

TDC's nye topchef er klar med en ny strategi. Tele-giganten er med et tripleplay-produkt i offensiven på tv-markedet. Foto: Jørgen True/TDC

Ny TDC-boss opruster til tv-krig

TDC's nye topleder retter nu koncernens samlede arsenal mod konkurrenterne i tv-markedet. Bundling af løsninger skal holde TDC på toppen. Første skud er en triple play-løsning.

Det danske tv-marked står over for en omvæltning, og nu kommer der et udspil fra Danmarks suverænt største televirksomhed, TDC. Et såkaldt triple play-produkt skal være med til at udbygge virksomhedens position på især tv-markedet.

Det nye produkt fra TDC, HomeTrio, markerer et strategiskifte fra telegiganten, som nu vil koble løsninger fra de forskellige dele af TDC sammen i produkter. Det nye produkt rummer telefoni, bredbånd og digitalt tv.

"Vi er på vej ind i en strategi, hvor vi leverer indhold og differentierer os fra vores konkurrenter ved at have bedre indhold," siger TDC's nye administrerende direktør, Henrik Poulsen, der overtog direktørstolen for blot et par måneder siden.

Senere på året slukkes det analoge tv-signal i Danmark, og det er blandt andet derfor, TDC har satset stort på at få triple play-produktet klar allerede nu. Ifølge koncerndirektør i TDC Fastnet Norden, Carsten Dilling, har det taget fire måneder at få det nye produkt på plads, en proces TDC plejer at bruge op til 15 måneder på.

Målsætningen er at sætte sig på en større del af tv-markedet i forbindelse med overgangen fra analogt til digitalt signal på det antennebaserede sendenet. Carsten Dilling fortæller, hvorfor TDC har haft så travlt.

"Alle tv-seere skal forholde sig til det senere i år. Der er omkring 350.000 husstande, som skal ud og købe en modtageboks af den ene eller den anden slags," siger Carsten Dilling.

Stort arsenal

Når det kommer til krigen om tv-seernes gunst og konkurrencen på triple play-løsninger regner Henrik Poulsen og Carsten Dilling med, at TDC blandt andet har en fordel, fordi selskabet har en attraktiv tv-pakke.

Samtidig fortæller Carsten Dilling, at TDC allerede i løbet af foråret vil koble endnu flere produkter sammen i bundlede produkter. Det produkt, TDC lancerede i dag, giver mulighed for gratis oprettelse af et mobilabonnement og mobilt bredbånd. I løbet af foråret vil der komme flere mobilløsninger i pakkerne.

Carsten Dilling vurderer over for Computerworld, at konkurrencen først og fremmest kommer til at stå mellem de tre store nordiske spillere: TDC, Telia og Telenor gennem Cybercity. Desuden ser han Fullrate og elselskaberne som spillere, der kan gøre sig gældende.

Den tekniske del af TDC's bundling-strategi betyder, at tv-løsningerne vil være tilgængelige for omkring 90 procent af husstandene, men kun 75 procent skal forvente at kunne købe de mest avancerede løsninger.

For at åbne for flere kunder er TDC ved at lave en lang række minicentraler, som minimerer den afstand, som datatrafikken skal sendes over kobbernettet. Minicentralerne gør det muligt at øge hastigheden, da hastigheden forringes, jo længere data skal transporteres over kobber.

Sidste år etablerede TDC 160 minicentraler, og i år forventer selskabet at bygge 260 minicentraler mere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere