Artikel top billede

Foto: MidtVest Bredbånd

Nedtælling til salg af MidtVest Bredbånd

ComputerViews: Et mistillidsvotum fra MidtVest Bredbånds egne ejere viser vejen til et salg af virksomhedens fiber. Men hvem vil købe og hvor billigt?

ComputerViews: Fibereventyret i det midt- og vestjyske område kan ende med at blive et økonomisk mareridt for de elselskaber, som har sponsoreret MidtVest Bredbånd.

Der er investeret op mod en milliard kroner, men alligevel har forretningen tabt penge i et tempo, som også har bekymret ejerne.

Nu tyder alt på, at der skal holdes storudsalg. For MidtVest Bredbånd, der inden for tre uger af betalingsstandsningen skal finde en løsning, ser ikke ud til at have andre muligheder. Fristen er allerede i næste uge.

De to åbenlyse muligheder var en kapitaltilførsel fra ejerne eller yderligere lån fra bankerne. Men bankerne sagde allerede stop inden betalingsstandsningen, og det var årsagen til, at en del af ejerkredsen bakkede ud.

De seks elselskaber bag MidtVest Bredbånd er i den grad velpolstrede med milliarder af kroner i egenkapital, og ejerne ville i princippet kunne finansiere bredbånds-eventyret i mange år endnu. Men det ville dele af ejerkredsen altså ikke.

Og det kan blive mere end svært at overtale andre investorer til at skyde penge i en forretning, som ejerne tilsyneladende ikke selv tror på.

Forberede sig på regning

Alene i 2007 var underskuddet i MidtVest Bredbånd på omkring 110 millioner kroner. Den samlede investering i MidtVest Bredbånds net er ifølge selskabets formand 600 millioner, og dertil kommer 400 millioner investeret direkte af ejerkredsen.

Derfor virker et helt eller delvist salg eller en konkurs som de to veje, som stadig står åbne.

De større tele- og kabelselskaber Telia Stofa og TDC har luftet interesse, hvis prisen kommer langt nok ned. En anden mulighed er en fusion med en anden fibervirksomhed med base i elsektoren.

Noget tyder på, at de midt- og vestjyske elkunder, som gennem deres elselskaber ejer MidtVest Bredbånd, allerede nu skal forberede sig på en regning.

Og den bliver på minimum 260 millioner kroner, for allerede i december nedskrev MidtVest Bredbånd værdierne i selskabet.

Spørgsmålet er, om de interesserede købere vil presse prisen yderligere ned eller ligefrem se tiden an og håbe på storudsalg, hvis MidtVest Bredbånd går konkurs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere