Artikel top billede

Det er for tidligt at kommentere på, om der kommer danske fyringer, oplyser administrerende direktør i Ericsson Danmark, Lars Tofft.

Ericsson fyrer 5.000 - usikkerhed om danske job

Trods pæne regnskabstal og overskud på 3,2 milliarder kroner, afskediger Ericsson 5.000 ansatte på verdensplan. Situationen i danske Ericsson er endnu ukendt.

Selv om televirksomheden Ericsson i dag har præsenteret sit regnskab, der viser et overskud på 3,2 milliarder kroner i fjerde kvartal fyrer virksomheden 5.000 ansatte på globalt plan.

1.000 bliver afskediget i Sverige, skriver Dagens Nyheter, mens situationen for de godt 400 ansatte i den danske afdeling af Ericsson ikke er kendt endnu.

"Det er for tidligt at kommentere på endnu," siger administrerende direktør i Ericsson Danmark, Lars Tofft, til Computerworld.

Han forklarer, at tallene kun lige er blevet kendte, og at puljetallene nu skal arbejdes ned i detaljerne.

"Vi bliver allesammen briefet senere i dag. Man regner ud, hvor mange penge, der skal spares, og hvor mange mennesker, det drejer sig om," siger han.

Lars Tofft kan ikke sætte præcis tid på, hvornår han kan fortælle om konsekvenserne for de danske ansatte.

"Vi monitorerer situationen. Men det er er nok ikke noget, der bliver udarbejdet i dag," siger han

2009 er usikker

I Ericsson-regnskabet er der over tre gange højere omstruktureringsomkostninger end forventet, og de tilsvarende udgifter i 2009 forventes nu at blive op til 5,7 milliarder kroner.

De 5.000 fyringer skyldes generel usikkerhed om, hvad 2009 bringer, mener Lars Tofft

"Mange har det svært i markedet lige nu, og vi har meget svært ved at forudsige, hvad 2009 bringer. Derfor må vi tilpasse vores omkostninger til en situation, hvor vi ikke ved, hvad der sker. Det er vel den bedste måde at udtrykke det på," siger han.

Computerworld følger op på udviklingen, når Ericsson Danmark er blevet orienteret af koncernledelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis