Artikel top billede

Danmark hårdt ramt i nyt virusangreb

Et af de mest omfattende virusangreb i fem år har ramt Danmark hårdt. Virussen kan skabe kæmpe bot-netværk.

I netop disse dage raserer et af de værste virusangreb i fem år, og mere end ni millioner pc'er verden over er smittet med virussen Downadup.

Det vurderer sikkerhedsselskabet F-Secure.

Angrebet har ramt de danske Windows-computere hårdt, og Danmark ligger i den tunge ende af listen, når antallet af andelen af inficerede maskiner gøres op, siger Peter Kruse, direktør i it-sikkerhedsfirmaet CSIS Security Group.

"De nyeste tal, vi har set, tyder på, at 45.000 maskiner i Danmark er ramt. Det er et højt antal efter danske forhold," siger han.

"Vi har haft talrige virksomheder, der er blevet inficeret allerede."

Udnytter gammelt hul

Der har især været fart i udbredelsen af Downadup i den sidste uge, hvor en ny variant af virussen så dagens lys.

Siden da er antallet af inficerede maskiner eksploderet fra 2,4 millioner i tirsdags til altså cirka ni millioner i dag, mener F-Secure.

Downadup udnytter et sikkerhedshul i Windows, der har været kendt siden oktober, hvor Microsoft lukkede det med en sikkerhedsopdatering.

Der står dog stadig mange maskiner, der ikke har installeret patchen fra Redmond. Det er disse maskiner, der i dag er med til at sprede virussen.

Men Downadup udmærker sig også ved at blive spredt vis USB-medier, og jo flere maskiner på et netværk, der er inficeret, jo farligere bliver virussen.

Den udnytter nemlig regnekraften i de allerede smittede maskiner, til at brute force-bryde kodeordet på 'rene' computere, som den så kan installere sig på.

Opdaterer sig selv

Der er stadig ingen, der ved, hvad bagmændende vil bruge de inficerede maskiner til, men det tyder på, at virussen er i stand til at stoppe det antivirusprogram, der ellers skulle beskytte en maskine.

Hvornår det sker, ved ingen. Men det kan være når som helst.

Hver dag forsøger de inficerede maskiner at oprette forbindelse til 250 tilsyneladende tilfældigt generede domæner. Ét af disse er kontrolleret af udviklerne af Downadup, der kan instruere programmet i at downloadet ondsindet software fra domænet.

Og det gør den svær at stoppe, for det er umuligt at blokere for smittekilden, så længe antivirusproducenterne ikke ved, hvilket domæne de kriminelle vil bruge.

Der er dog frigivet gratisprogrammer, der kan fjerne virussen fra ramte maskiner. Du kan blandt andet hente et her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere