Artikel top billede

Danskere med den digitale signatur på en USB-stick kan være løbet ind i problemer med at betjene sig selv på nettet efter problemer hos DanID.

20.000 danskere ramt af signatur-nedbrud

Der har været lukket for den digitale borgerservice for 20.000 danskere, siden signatur-udbyderen DanID før jul løb ind i opdateringsproblemer.

Hvis telefonerne på landets kommuner har ringet lidt mere end normalt efter jul og nytår, kan det måske skyldes, at 20.000 danskere i knap tre uger har haft problemer med deres digitale signatur.

For borgere med en mobil USB-signatur har der nemlig været lukket for elektronisk selvbetjening på enkelte tjenester siden jul.

Det bekræfter John Christensen, forretningsansvarlig hos signatur-udbyderen DanID.

"Vi har kendt problemet de sidste 14 dage, men har ikke lagt en løsning ud endnu, fordi vi har skullet igennem en del udvikling og test først," siger han.

Opdatering skabte problemer

Den uventede lukketid skyldes en opdatering af OpenSign-softwaren, der bliver brugt til at lave underskrifter i en browser.

Opdateringen skulle forbedre sikkerheden ved OpenSign, men skabte i stedet problemer hos DanID.

Det har betydet, at danskere med en USB-signatur er blevet mødt med en fejlmeddelse, hvis de eksempelvis har forsøgt at flytte signaturen fra USB-stick'en til computeren.

OpenSign er resultatet af Open source-projektet OpenOCES, der startede som en del af aftalen om udviklingen af den digitale signatur, som TDC indgik med Videnskabsministeriet.

OpenSign fulgte signaturen, da DanID overtog jobbet fra TDC 1. juli 2008.

Begrænset problem

Af de mere end én million danske signaturer er kun 20.000 udstedt på USB-stick. Det er uvist hvor mange, der reelt er i brug.

Desuden har problemerne med at logge ind været begrænset til de tjenester, der ikke understøtter signaturen på et flytbart medie.

Borgerne har derfor stadig kunne logge ind hos blandt andre Skat.

Det betyder i praksis, at kun ganske få danskere har været berørt af problemerne, mener John Christensen.

Derfor har en løsning ladet vente på sig.

"Det har været en benhård prioritering fra vores side om at sætte ind, hvor det gav mest mening. Og så har denne her sag lige måtte ligge lidt længere," siger John Christensen.

Senest mandag morgen kan danskerne med digital signatur på en USB-stick igen betjene sig selv fra hjemmets fire vægge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere