Artikel top billede

Politiets børneporno-liste lækket på nettet

4.000 hjemmesider mistænkt for at indeholde børnepornografisk materiale er blevet lækket på nettet. Dansk politi siger, at det drejer sig om en gammel liste.

En liste med 3.863 hjemmesider, der tidligere er spærret af det danske politi for at indeholde børnepornografi, er blevet offentliggjort på wikileaks hjemmeside.

Wikileaks er en international hjemmeside, hvor folk og borgerrettighedsgrupper anonymt kan lække informationer, som de mener, er i borgernes interesse, men som samtidigt er skjulte for offentligheden.

Med offentliggørelsen af den danske børneporno-liste vil bagmændene sætte fokus på, hvad der sker, når et demokrati som det danske opererer med et såkaldt hemmeligt censur-system, uden borgerne har indsigt i, hvilke hjemmesider, der bliver spærret.

"Når et hemmeligt censur-system bliver etableret for pornografisk indhold, så kan det samme system hurtigt udvikle sig til også at dække over andet indhold - inklusiv politisk materiale," lyder det fra gruppen på wikileaks.org.

Politiet kender til hjemmesiden

Politiets it-efterforskningscenter Nitec har i dag fået nys om, at listen er blevet offentliggjort.

Nitec har det daglige ansvar for blandt andet at gennemse mistænkelige hjemmesider for børneporno og er den enhed hos politiet, der udfærdiger listen over spærrede domæner. Listen bliver overgivet til teleselskaberne, der derefter spærrer for danskernes adgang til hjemmesider med børnepornografisk indhold.

"Netfiltret udspringer heller ikke af ideologiske årsager, som bagmændene skitserer. Det er ene og alene blevet oprettet for at blokere for børnepornografisk materiale. Den ideologiske diskussion om, at filtret potentielt kan indeholde andet materiale, har intet med filtret at gøre," siger chef for Nitec, Søren Thomassen, til Computerworld.

Fortsætter kampen

Søren Thomassen understreger desuden, at den offentliggjorte børneporno-liste er en gammel udgave. Hvorfor listen lige pludselig figurerer på nettet, kan Søren Thomassen ikke svare på.

Politiet udleverer dagligt en liste til teleselskaberne, der indeholder hjemmesider, som teleselskaberne skal spærre for.

"Der er ikke så meget hemmelighedskræmmeri over listen, og der er dagligt en del mennesker, der kan se domænenavnene," konstaterer han.

Søren Thomassen vil ikke svare direkte på, om wikileaks-siden med 3.863 hjemmesider, som politiet tidligere har spærret for, også vil blive lukket ned.

"Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad der vil ske. Men vi vil fortsat gå efter folk, der udnytter børn og foretager seksuelle overgreb mod dem," afslutter Søren Thomassen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere