Artikel top billede

Statens It-direktør trækker i land

Direktøren for Statens It, Jan Cilius Nielsen, forsøger at afdramatisere situationen, efter det er kommet frem, at det nye it-center kan blive dobbelt så dyrt som forventet.

Det nye statslige it-center, Statens It, kan blive dyrere end forventet.

Som beskrevet af fagbladet Ingeniøren har projektchef Martin Niels Pedersen fra Statens It vurderet, at regningen kan vokse til dobbelt størrelse og lande tæt på en milliard kroner.

Nu bliver der dog trukket i land på den udmelding.

Det er for tidligt at sige noget konkret om prisen, lyder det fra Statens It.

"Vi har lavet dataindsamling, og talt op hvad er der derude. Vi er begyndt at have sat nogle tal på, men vi er først lige begyndt at regne, så det er svært at sige noget om det lige nu," siger direktør i Statens It, Jan Cilius Nielsen.

Han fortæller, at de oprindelige tal byggede på stikprøver, og at han betragter dem som et overslag. Nu er der til gengæld ved at være sat konkrete tal på opgavens omfang.

"Det eneste vi kan sige er, at opgaven er større end den oprindeligt blev vurderet til. Vi har 46.000 brugere, vi skal servicere, hvor det oprindeligt var 35.000," siger Jan Cilius Nielsen.

1.500 servere fundet

Udover at antallet af brugere er vokset, har dataindsamlingen afsløret, at der var 1.500 servere mere end forudsat. Det er 40 procent flere end i de oprindelige beregninger.

Der kan værre større omkostninger forbundet med selve etableringen af centeret, men der kan også være et større besparelsespotentiale, lyder det fra Jan Cilius, som dog ikke sætter tal på vurderingen.

Jan Cilius Nielsen forsøger at afdramatisere de tal, som er kommet frem i Ingeniøren.

Han forklarer, at beregningerne ikke er færdige, og at det hele tiden har været planen at indsamle data og gennemarbejde beregninger og dimensionering af Statens It.

"Projektets første element er en grundig analyse. Det er vi i gang med nu, og så begynder vi at regne på det, og så skal det igennem den politiske behandling," siger Jan Cilius Nielsen.

Han forklarer, at projektet er en enkelt måned efter tidsplanen og derfor forventer han, at beregningerne for omkostninger er færdige i februar, mens beregningerne for besparelser først er klar i marts.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere