Artikel top billede

Nye frekvenser til mobilt bredbånd deler telebranche

Helge Sander (V) er åben for, at der kan udbydes mobilt bredbånd på de frekvenser, der bliver ledige ved overgangen til det digitale tv-sendenet. Det falder ikke i god jord hos alle.

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for udsigten til, at der i fremtiden vil kunne udbydes mobilt bredbånd på nye ledige frekvenser i Danmark.

Som Computerworld tidligere har beskrevet, betyder overgangen fra det analoge til det digitale tv-sendenet i 2009, at der bliver frekvenser i overskud.

Det ledige spektrum er interessant, fordi det ligger i de lave frekvensbånd, og dermed har signalerne høj rækkevidde.

Helge Sander udtaler, at han er opmærksom på mulighederne, og at han finder "især de nye muligheder for mobilt bredbånd og lignende mobiltelefoni-tjenester interessante."

3: "Det er tankevækkende"
Det er dog ikke en melding, der falder i god jord hos teleselskabet 3, der i 2001 betalte næsten en milliard kroner for sin 3G-licens.

"Vi er ikke interesserede i de lave frekvenser under 900 Mhz, da de ikke er kompatible med vores udstyr - særligt slutbrugerudstyret, altså mobiler og hardware til mobilt bredbånd," forklarer Stine Green Paulsen, kommunikationschef i teleselskabet 3.

Stine Green Paulsen tilføjer, at 3 af gode grunde ikke ved, hvilket setup, der vil blive tale om, hvad licenserne kommer til at koste og så videre.

"Det er op til dem at beslutte det, men vi synes bare, at det er tankevækkende, at man for få år siden solgte nogle UMTS-licenser til danske operatører for en milliard kroner og nu måske er ved at lave en eller anden form for konkurrerende net," siger hun.

Værst for 3

Det er ikke første gang, frekvens-planlægningen deler vandene i teleindustrien.

I forbindelse med, at EU-Kommissionen har foreslået, at de gamle GSM-frekvenser skal kunne bruges til 3G, var 3 også ude med kritik om, at det vil være konkurrenceforvridende og favorisere de selskaber, der også udbyder GSM-telefoni.

3 er den eneste af de fire 3G-udbydere, 3, TDC, Telia og Sonofon, der ikke samtidig udbyder GSM-telefoni.

Det ligger fast, at der i den nye frekvens-sag vil være tale om et spektrum, der er lavere end 862MHz, hvor UHF-båndet slutter, og dermed også lavere end GSM-frekvensbåndet.

Sonofon hilser dog alligevel Helge Sanders udmedling velkommen.

"Vi glæder os rigtig meget i Telenor over, at Helge Sander er åben for muligheden for, at vi kan gå ned og udnytte ubenyttede frekvensområder," siger Sonofons pressechef Peter Glüsing.

Stine Green Paulsen fra 3 afviser, at 3 kunne have taget højde for, at der på et senere tidspunkt ville blive åbnet op for nye frekvenser til mobilt bredbånd.

"Det ville jo have sat udviklingen tilbage, hvis vi havde lurepasset, fordi vi var bange for, at der ville komme en eller anden form for konkurrenceforvridende tiltag senere," siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere