Artikel top billede

54-årige Arun Sarin, tidligere topchef i Vodafone.

Skal han stå i spidsen for Yahoo?

Med Jerry Yang på vej ud af døren, står Yahoos bestyrelse overfor valget af den næste direktør. Men hvem kan håndtere kampen mod Google i et turbulent marked?

Jagten på en ny direktør til Yahoo er i fuld gang. Mens der stadig indsamles nye bud på kandidater til chefposten, er bestyrelsen i Yahoo begyndt at se nærmere på få udvalgte personer.

Ifølge The Wall Street Journal er en af de udvalgte 54-årige Arun Sarin, der stoppede som direktør for Vodafone Group PLC i juli.

Det er op til en gruppe af bestyrelsesmedlemmer, at komme med forslag til en kommende direktør, som så skal vurderes af den samlede bestyrelse.

Vagtskifte i Silicon Valley

Yahoo begyndte at lede efter en ny direktør efter Jerry Yang i november meddelte, at han vil træde tilbage fra posten, så snart bestyrelsen havde fundet en afløser.

Jerry Yang, som har været målet for en del kritik, efter et eventuelt salg til Microsoft løb ud i sandet, bliver hos Yahoo som bestyrelsesmedlem.

Med fem år som direktør for Vodafone, passer Arun Sarin ind i kravene fra Yahoos bestyrelse til en ny direktør, som ønsker en veteran indenfor ledelsen af et større tech-firma, og de udfordringer det indebærer.

Kender til markedsudvikling

Arun Sarin, som er født i Indien, men opvokset i USA, var med til at vende kursen for et af verdens største teleselskaber, Vodafone.

Undervejs var han dog udsat for heftig kritik, blandt andet for manglende resultater i den europæiske del af forretningen. Hans evner til at stramme op på budgettet, og stikke kursen ud for en strategi, som blandt andet medførte at Vodafone er kommet ind på markeder i udvikling, herunder Indien og Tyrkiet.

Jerry Yang og Arun Sarin har tidligere stiftet bekendtskab, da de begge har siddet som bestyrelsesmedlemmer i Cisco Systems Inc.

Det er dog langtfra fastlagt hvem tøjlerne skal overdrages til, og så sent som i sidste uge gik rygterne om, at tidligere topchef for AOL, Jonathan Miller, havde planer om at rejse penge til en overtagelse af Yahoo. Selv samme Jonathan Miller har tidligere været på tale som efterfølger til Jerry Yang.

Bredt felt

Andre kandidater, som har været på tale, inkluderer Daniel Rosensweig, tidligere teknisk direktør hos Yahoo, Tim Armstrong, leder af Googles Nordamerikanske reklamesalg, News Corp. direktør Peter Chernin og ikke mindst den tidligere direktør for DoubleClick, David Rosenblatt.

Sidstnævnte, David Rosenblatt, kan være en stærk kandidat, efter han vendte skuden hos DoubleClick, og sikrede øget omsætning, samtidig med at han skar forretningsområder fra, fordi de ikke passede til virksomhedens kernekompetencer.

Ligheden mellem DoubleClick og Yahoo er nærliggende, med over 1.000 ansatte og en forretningsmodel, som både bygger på teknologi og reklamer. Noget Google tydeligvis kunne se, da de i 2007 opkøbte DoubleClick for lige over 3 milliarder dollars.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere