Artikel top billede

Claus Bobjerg Juul er skuffet over landsrettens dom, som han nu håber at få omstødt af Højesteret. "Dommerne har glemt at tage en masse ting med i dommen," siger han.

Fagforbund anker jobkartel-dom til Højesteret

Prosa og Claus Bobjerg Juul tabte i dag til IBM i sagen om de hemmelige jobkarteller. Derfor skal sagen nu i Højesteret.

Det var en skuffet Claus Bobjerg Juul, der i dag kommenterede sit nederlag i Østre Landsret i sagen mod IBM, som han mener, har lavet hemmelige jobklausuler, der begrænser it-ansattes muligheder for at få nye jobs.

"Jeg er da dybt skuffet over, at vi ikke vandt, men det er nu engang omstændighederne," siger han.

Med dommen mener Claus Bobjerg Juul, at retstilstanden for it-ansatte er sendt ud på et sidespor.

"I princippet betyder sagen, at alle er bange for at røre ved alle. Det er grunden til, man kan opleve at få et afslag på job. Hvis alle de store spillere indgår aftaler, så er der ikke mulighed for at finde nye jobs, fordi alle vil være bange for at ansætte alle. Så stort er it-jobmarkedet alligevel ikke i Danmark," siger han.

Sagen skal i Højesteret

Og blandt andet det forhold mener Claus Bobjerg Juul ikke, at dommerne har forstået.

"Dommerne har glemt at tage en masse ting med i dommen. Der er mange væsentlige ting, der blev fremlagt, som af en eller anden grund mangler i selve dommen. For mig at se ligner det, at dommerne ikke har forstået den store sammenhæng," siger han.

Derfor har Claus Bobjerg Juul nu sammen med Prosa, der fører sagen på hans vegne, besluttet at anke sagen til Højesteret.

I Prosa ærgrer forbundssekretær Hanne Lykke Jespersen sig over nederlaget.

"Vi synes, det er utrolig ærgerligt, at Landsretten har syntes, at den ansatte alene skal bære hele bevisbyrden, selvom det er modparten, der har adgang til beviserne," siger hun med henvisning til IBM.

Hun mener, Landsretten har undladt at tage stilling til centrale emner i sagen.

"Når man ser dommen, ser den rigtig ud, fordi den udelader alle de forklaringer, der taler til vores fordel. Det er noget af en anklage, men det er faktisk rigtigt," siger Hanne Lykke Jespersen.

IBM stillede forhindringer i vejen

Også Claus Bobjerg Juul mener, at IBM har forsøgt at stille forhindringer i vejen, fordi firmaet har nægtet at fremlægge afgørende kontrakter.

"IBM har hele tiden stillet en masse forhindringer i vejen. De har ikke prøvet at modargumentere, de har bare sat blokeringer op," siger han.

Hos IBM er reaktionen imidlertid kortfattet, men positiv.

"Vi er tilfredse med afgørelsen. Vi vil nu bruge tid på at studere dommen og har derfor på nuværende tidspunkt ikke flere kommentarer til afgørelsen," siger Louise Neel Høyer, presseansvarlig hos IBM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere