Udenrigsordførerne fra en række af Folketingets partier afviser at stramme lovgivningen, der tillader eksport af overvågningsteknologi til diktaturstater.
"Folketinget kan ikke gøre noget ved det," siger de samstemmende.
Danmarks tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) siger, at han ikke tør føre pennen for en lovgivning, der skal tage højde for grænsen mellem brug og misbrug af teknologi.
"Det er ikke noget, som vi kan lovgive om. Jeg vil i hvert fald meget nødigt skrive lovteksten. Problemstillingen befinder sig i en gråzone, og derfor må vi sige, at salget
er virksomhedens egen afgørelse og eget ansvar," siger Niels Helveg Petersen, der er udenrigspolitisk ordfører for Det Radikal Venstre
Den tidligere udenrigsminister understreger, at han finder det "ubehageligt og ikke særligt sympatisk," hvis danske virksomheder sælger teknologi, der bruges til at undertrykke befolkningen i diktaturstater.
S: Myndigheder bør holde øje med firmaer
Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører Jeppe Kofod forholder sig også afvisende overfor, at det danske folketing selvstændigt skal stramme reglerne for eksport af overvågningsudstyr og lignende teknologier.
En stramning af lovgivningen er besværlig, fordi det kan være svært afgøre, hvilke teknologier der kan misbruges og i hvilke situationer, at risikoen for misbrug er særlig høj, mener Jeppe Kofod. Han vil heller ikke udelukke, at selv diktaturstater kan bruge overvågningsteknologi til fornuftige formål.
I stedet mener han, at myndighederne indenfor rammerne af den eksisterende lovning, der forbyder eksport af teknologi med militæranvendelse, bør vurdere meget grundigt om det kan være problematisk at eksportere overvågningsteknologi.
"Erhvervs- og Byggestyrelsen og andre må gå ind og se på, om der er et problem. Det er vigtigt, at der er nogen, der holder øje med om virksomheder agerer ansvarligt," siger Jeppe Kofod.
Pind: Internationalt forbud bør overvejes
Jeppe Kofod mener, at en eventuel skærpelse af reglerne bør diskuteres på EU-niveau, men understreger, at det først og fremmest er virksomhedene, der bør handle ansvarligt og sikre sig, at deres produkter ikke bliver misbrugt.
"Jeg er tilhænger af, at virksomhederne selv tager ansvar og kaster et kritisk blik på deres kunder," siger Jeppe Kofod og påpeger, at virksomhederne særligt bør sikre, at de ikke har kunder blandt politi og sikkerhedsstyrker i diktaturstater.
Søren Pind, der er Venstres udenrigspolitiske ordfører, er langt fra begejstret for, at danske virksomheder kan forsyne diktaturstater med teknologi, der kan bruges til at overtræde menneskerettighederne.
"Det er ikke noget, som jeg er glad for. Det skal jeg ikke lægge skjul på. Ganske vidst har vi et frit marked, men det er værd at diskutere om det bør være tilladt at sælge teknologi i situationer, hvor der er en overhængende risiko for, at det bliver brugt til at undertrykke og underkue andre mennesker," siger Søren Pind.
Det er dog ikke realistisk med selvstændige danske sanktioner, mener Søren Pind. Han frygter dog, at enkelte landes særinteresser kan gøre det svært at regulere spørgsmålet på internationalt niveau.
"EU er bestemt et sted, hvor dialogen kan føres forholdsvis meningsfuldt. Men i princippet mener jeg, at alle verdens demokratier burde gøre fælles front og sige - vi vil ikke sælge teknologier til lande, der anvender dem til at undertrykke deres befolkninger," siger Søren Pind.
Alligevel er han enig med Jeppe Kofod om, at det først og fremmest er virksomhedernes ansvar.
"Som politikere kan vi kun forbyde, men ansvaret ligger i sidste ende hos virksomhederne, der foretager sig noget aktivt," siger Søren Pind.