Computerworld mener: It kan redde verden.
Det argument lyder gerne og ofte fra it-branchen, it-professionelle og alle os andre i it-Danmark. Både når det gælder rekruttering, uddannelse og erhvervsudvikling.
Lige nu ruller argumentet især med i den grønne bølge, fordi teknologien er et værktøj, som kan være med til at sikre jorden en bærerdygtig udvikling.
Men hvad så når teknologien undertrykker? Når videoovervågning, identitetskontrol og databaser bliver brugt som værktøj til at forfølge og knægte politiske modstandere.
Så er det pludselig et både etisk og udenrigspolitisk dilemma.
Hvad skal vi da gøre?
For som Milestone Systems' administrerende direktør, Lars Thinggaard, siger: "Hvad skal vi gøre?" Hans virksomhed er berømmet og hædret for sin software til videoovervågning.
Men det er også en virksomhed, der har forhandlere i lande, som massivt undertrykker borgere.
Lars Thinggaards egne ord om, at Milestone Systems kan blive videoovervågningsindustriens svar på Microsoft er helt berettiget.
Selskabet er en dansk it-succes, som vi skal være stolte af. Men medaljen har altså også en bagside.
For netop videoovervågning er et helt oplagt eksempel på teknologi, der uden videre kan drejes 180 grader og bruges til ondt i stedet for godt - til undertrykkelse i stedet for at skabe sikkerhed.
Når virksomheder opererer gennem forhandlere i lande med ry for undertrykkelse og ondt i menneskerettighederne, kan de i sagens natur ikke kontrollere, hvem kunderne er, eller hvordan produkterne anvendes.
Men giver det så ret til at melde hus forbi, hvis produkterne bruges til undertrykkelse?
Listen er lang
Våben og produkter, der kan bruges militært, er stramt kontrolleret af EU-regler og må ikke eksporteres til tvivlsomme lande uden eksporttilladelse.
Listen over produkter i farezonen er lang - 240 sider lang. Og selvom man har et produkt, der ikke står på listen, kan man ikke vide sig sikker.
Nordjyske Nordic Computer står i øjeblikket anklaget for at have overtrådt reglene, fordi virksomheden har solgt computere til den iranske banksektor - computere og servere, som myndighederne frygter kan blive brugt i forbindelse med produktion af masseødelæggelsesvåben.
"Reglerne om eksportkontrol er så komplekse og tvetydige, at enhver virksomhed, der eksporterer helt almindelige produkter, kan komme i konflikt med reglerne."
Sådan siger selskabets advokat, juraprofessor Erik Werlauff.
Hvis mulighederne for at anvende produkter til systematisk undertrykkelse også skal med i den ligning, vil reglerne næppe blive mindre komplicerede.
Men det er ikke noget argument for, at verdens rige lande og den globale it-branche skal lade stå til.
Det er ikke nok at krybe om bag lovens bogstaver eller landets udenrigspolitik, som ofte er den officielle forklaring.
I en tid, hvor virksomheders omdømme og corporate social responsibility (CSR) er afgørende, må it-branchen tage stilling og formidle sine holdninger til de svære spørgsmål, der handler om deres egne produkter samt menneskerettigheder - og hvorfor virksomhederne handler, som de gør.
Det er ikke en glidebane, som vil miskreditere virksomheder, der blot følger lovens bogstav. Det er tværtimod en løftestang, der gør op med et moralsk dilemma.
Vi skal ikke acceptere, at it-virksomheder sælger undertrykkelses-teknologi til verdens slyngelstater.
Det kan kun stoppes, hvis Europa står sammen. Danmark har en vægtig stemme, både når det gælder menneskerettigheder og teknologi.
Derfor må erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) stille sig i spidsen for et krav om nye EU-regler, der forbyder eksport af undertrykkelses-teknologier til lande, der systematisk undertrykker menneskerettigheder.