Artikel top billede

Administrerende direktør i Jubii, Peter Lundsgaard, står med et godt produkt, mener medieanalytiker. Men det kræver en kærlig hånd.

Ekspert: Jubii er attraktiv - men misligholdt

Der skal postes mange penge i udvikling og markedsføring, før Jubii atter kan gøre sig gældende, vurderer medieanalytiker.

Den danske søgeportal Jubii har længe været på udkig efter en ny ejer.

Den er nu fundet, lød det i går fra Jubiis danske direktør, Peter Lundsgaard. Hvem det er, ved han imidlertid ikke endnu.

Men der har været mange om budet, vurderer medieanalytiker Henrik Schultz fra Argo, tidligere Kaupthing Bank.

"Jeg er helt sikker på, at der er mange, der er interesserede i Jubii", siger han.

"Jubii er attraktiv. Ikke så attraktiv som den var engang, men det er en trafikmaskine. Godt nok er den dumpet ned under de 10 mest populære sider i Danmark, men den kan sikkert bankes op igen, hvis man finder den rigtige køber," vurderer Henrik Schultz.

Et brand der kræver markedsføring

Selvom Jubii altså ikke længere når fordums styrke, mener Henrik Schultz, at Jubii fundamentalt sidder på et godt brand. Det er bare ikke fulgt med tiden.

"Der ligger fundamentalt en værdi i Jubii, selvom portalen efter min mening er blevet noget misligholdt de seneste år," siger han.

Køberen af Jubii får derfor mest et brand, vurderer Henrik Schultz.

"Man får først og fremmest et brand. Det består af mange ting. Det kan være en vane, en tidligere brug som startside for eksempel," siger han.

Og netop Jubiis glorværdige historie som mange danskeres foretrukne søgeportal i sluthalvfemserne, skal nu være med til at sælge et produkt, der efter Henrik Schultz' mening har overskredet sidste salgsdato.

"Jubii er mere et historisk brand, men selskabet har stadig en værdi, selvom det konkrete produkt i dag ikke er så imponerende, som det var for bare få år tilbage," siger han.

Kan en dansk køber redde Jubii?

Henrik Schultz mener, at sandsynligheden for, at der er fundet en dansk køber er til stede. Men det bliver dyrt at bygge Jubii op igen.

"Der skal investeres meget i marketing og udvikling. Betydelige beløb, men jeg tror helt sikkert, der findes danske købere. Spørgsmålet er, om de har ressourcer nok," siger han.

Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om kapital, lyder vurderingen.

"Der tænker jeg ikke bare på penge, men også på om de har marketingkraft, teknologisk evne og viden til at løfte Jubii, som jeg mener, der er behov for. Jubii behøver nye kræfter," siger Henrik Schultz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere