Artikel top billede

Oplagte fejl bag fiasko for stort net-kulturprojekt

EU's arkivportal over digitaliserede europæiske kulturskatte blev taget ned igen kort efter lancering. Problemerne kunne dog let have været undgået.

Computerworld News Service: "Bruxelles, vi har et problem."

Som en reference til den berømte "Houston, we have a problem," var dette essentielt den besked, som Europa-Kommissionen, som står bag EU's arkiv-portal Europeana, fik, efter den i sidste uge uden succes forsøgte at lancere denne portal, der skal samle Europas højst skattede kulturelle ikoner.

Den officielle forklaring er, at websitet blev offer for sin egen succes. Det fik i begyndelsen flere end 10 millioner hits i timen. Der var forventet en tredjedel.

"Sitet crashede ikke, men frøs nærmere, så søgninger tog minutter i stedet for sekunder. Vi besluttede at tage sitet ned," fortæller talsmand for Europeana, Jon Purday, i et telefoninterview.

Oplagte fejltrin

Men efter at have talt med udviklere og ledere involveret i lanceringen sidste torsdag, kom det frem, at virksomheden, der hoster websitet i Haag i Holland, begik oplagte fejltrin.

At rette op på problemerne vil koste EU-Kommissionen i Bruxelles næsten 100.000 euro (cirka 745.000 kroner) oven i lanceringsbudgettet for Europeana på en million euro for at få sitet klar til relanceringen midt i december.

Purday afviser at udlevere navnet på den hollandske virksomhed, der hoster den fiaskoramte lancering.

"Vi samarbejder stadig med selskabet, der har arbejdet meget hårdt, efter det er blevet klar over problemets omfang," fortæller han.

Ikke desto mindre påpeger han, at webhosting-virksomheden bedømte den indledende vurdering på tre millioner hits i timen til at være alt for ambitiøs og opfordrede holdet bag Europeana til at sænke forventningerne.

Billige, men upålidelige

I stedet for at købe tilstrækkelige load balancers (udstyr til afstemning af belastning på netværket) til at håndtere sitets trafik, brugte hosting-virksomheden virtuelle, softwarebaserede load balancers, som er langt mindre pålidelige, men en hel del billigere.

"Vi anbefalede hardware-load balancers, men det er et spørgsmål om penge," siger Sjoerd Siebinga, som er udvikler på projektet.

"Vi havde ikke et budget til at købe hardware," fortæller han.

Et par ordentlige load balancers koster mellem 200.000 og 300.000 kroner.

Udover ikke at have det nødvendige hardware kodede hosting-virksomheden alting sammen, hvilket gjorde det meget svært at opskalere, da den overvældende besøgsmængde ramte sitet.

"Vi var ikke klar over, at de havde kodet alting sammen," siger Siebinga.

Hvad med at fjerne alle billeder?

Hvorfor hev man så ikke alle billederne af sitet for at få det til at køre?

"Hvad ville meningen være med det? Vi lavede thumbnails af al materialet - for eksempel portrætter af Mozart. Tager man dem væk, er der ikke meget at komme efter på sitet," forklarer Purday.

Når det kommer til funktionaliteten af selve websitet, så synes alting at fungere normalt, vurderer Purday.

"Det var en kæmpe opgave at skaffe så meget data fra så mange kilder, der bruger totalt forskellige tekniske standarder og sprog. At have fået det hele til at fungere ordentligt indbyrdes inden for de samme rammer er en kolossal præstation, og det fungerede. Det er vi meget glade for," fortæller han.

Bygget på Debian

Europeana er bygget på et Linux Debian open source-styresystem. Programmeringssproget er Java, og sitet bruger webapplikationssoftwaren Apache Tomcat.

Sitet indeholder mere end to millioner artikler. De tæller blandt andet bøger, malerier og arkiverede nyhedsoptagelser af historiske begivenheder.

Materialet kommer fra flere end 100 museer, biblioteker og nationalarkiver fra hele Europa.

Frankrig har indtil videre doneret mest til projektet, men lande i Østeuropa er ved at hale ind i digitaliseringen af kulturskatte og tilbyder dem således til denne kulturportal, der rækker på tværs af Europa.

Målet er at have 10 millioner artikler på sitet i 2010, fortæller Purday.

20. november, kort tid efter sitets lancering, var der mellem 3.000 og 4.000 samtidige besøgende på sitet.

"Den massive interesse gjorde tjenesten så langsom, at selv efter at have fordoblet kapaciteten blev ledelsen af Europeana og Europa-Kommissionen nødt til midlertidigt at tage sitet ned igen," skriver EU-Kommissionen i en udtalelse.

Mange af de besøgende på sitet, før det blev taget ned, søgte efter Leonardo da Vincis portræt af Mona Lisa fra det 16. århundrede, oplyser Martin Selmayr, talsmand for Europa-kommissæren for information society & media.

Udover at købe et par ordentlige load balancers vil holdet bag Europeana ifølge Purday være nødt til at omkonfigurere websitet til at imødekomme det ny hardware og vil udføre "robuste test" før relanceringen i næste måned.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere