Artikel top billede

12 millioner briters passwords fundet ved en pub

Tema: En USB-nøgle med kildekode til offentlige britiske systemer og passwords til skattesystemer har været væk i 14 dage. En engelsk sikkerhedsekspert kalder miseren for den værste brist i nyere tid.

Englænderne må nok siges at være uofficielle europamestre i at miste fortrolige oplysninger på it-medier.

Inden for det seneste år er der blevet tabt to cd'er med personlige oplysninger på 25 millioner britiske familier, 38.000 elektroniske patientjournaler på et back-up bånd.

I juli fik en sikkerhedschef stjålet sin laptop med 21.000 patientoplysninger.

Og nu er den minsandten gal igen, efter en USB-nøgle med ikke færre end 12 millioner englænderes passwords er blevet fundet på parkeringspladsen til en pub, efter at have været savnet i 14 dage.

Passwordene på USB-sticken er nøglerne til briternes centrale, elektroniske indgang til de offentlige - Government Gateway - hvor borgerne kan se oplysninger om at alt fra tilbageholdt skat til parkeringsbøder.

Det skriver The Daily Mail.

Største brud på sikkerheden i nyere tid

Udover passwords til de mange britiske borgere, var der også sikkerhedssoftware og kildekode til Government Gateway på USB-sticken.

Sikkerhedsekspert Jacques Erasmus fra sikkerhedsfirmaet Prevx, har forklaret, at kombinationen af passwords og sikkerhedssoftware i de rette hænder ville give adgang til flere databaser og betalingssystemer. Men han var mest urolig for den forsvundne kildekode.

Han kalder kildekoden uvurderlig for den eller de personer, der ville trække personlige oplysninger ud af de offentlige it-systemer eller svindle direkte med systemerne.

Det offentlige England: Ikke noget problem

"Vi må håbe, at der ikke er flere glemte nøgler derude. Dette er potentielt det alvorligste datatab i England i nyere tid," forklarer Jacques Erasmus til The Daily Mail.

Hjemmeside lukket

USB-nøglen blev fundet for to uger siden på parkeringspladsen til pubben The Orbital i Cannock, Stafforshire, efter den 29-årige Daniel Harrington fra it-firmaet Atos Origin - med tilknytning til regeringens it-systemer - ikke have holdt godt nok øje med den.

Men det var først, da USB-nøglen kom i hænderne på The Daily Mail, at det offentlige begyndte at røre på sig.

De ansvarlige for arbejde og pension valgte at få lukket Government Gateway-hjemmesiden med det samme. Siden har talsmænd fra det offentlige afvist, at der skulle være sket et brud med it-sikkerheden.

"Vi er overbeviste om, at sikkerheden på Government Gateway ikke er blevet kompromitteret," lyder det ifølge The Daily Mail fra en talsmand fra arbejdsministeriet.

Ifølge det britiske datatilsyn har englænderne tabt USB-stick, laptops og CD'er med fortrolige oplysninger i alt 277 gange inden for det seneste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere