Det er ikke enhver forundt at kunne kalde sig ophavsmand til noget stort og skelsættende. At være helt fremme forrest i feltet og gøre noget, som ingen har gjort før, er gerne et spil mellem tilfældigheder og kreativ tankegang.
Men selvom Danmark ikke er størst på globussen, har danskere alligevel formået at placere sig på teknologiens verdenskort.
Flere teknologiske fremskridt kan spores tilbage til Danmark, men innovatørerne bliver sjældent herhjemme.
Mange af dem vælger nemlig at flytte udenlands, gerne til USA, og fortsætte karrieren der.
Fra H.C. Ørsted til Piet Hein - danskerne har altid været et opfindsomt og nytænkende folkefærd, og den trend er fortsat ind i teknologiens tidsalder. Den danske opfinderånd lever i bedste velgående.
Manden bag photon mapping
"Danskere er rigtig gode til at opfinde nye ting, og efter min mening skal grunden findes i danske børns opvækst, der ofte tillader leg og ikke for meget fokus på lektier i en tidlig alder. Det fremmer kreativiteten," fortæller Henrik Wann Jensen, professor ved University of California i San Diego.
Henrik Wann Jensen er manden bag en algoritme kaldet photon mapping, som kan regne ud, hvordan lys passerer gennem transparente materialer.
En teknik som i høj grad bruges i moderne filmproduktion, og som skal være med til at skabe fotorealistiske billeder på computeren.
For få tager risikoen
Men selvom danskerne flaskes op med kreativ udfoldelse og selvrealisering, går det knap så godt med at få os til at tage springet og satse på vores idéer. Det mener David Heinemeier Hansson, manden bag udviklerframeworket Ruby on Rails, som har gået sin sejrsgang nettet over.
"Der er for få, der er interesserede i at tage en risiko, fordi belønningen er for lille, og fordi det hele jo er meget godt, som det er."
Stimulering i en tidlig alder er altså ikke nok til at fæstne iværksætterånden i den gennemsnitlige dansker, mener David Heinemeier Hansson, som selv har valgt at flytte over Atlanten for at komme tættere på internetverdenens navle og i dag er partner i det amerikanske udviklerfirma 37signals i Chicago.
"Hvis man gerne vil arbejde et sted, hvor man kan omgås andre, der har samme interesse for at skabe noget nyt og selv køre showet, så skal man uden for Danmarks grænser," siger David Heinemeier Hansson.
Mangel på alternativer
Endnu et eksempel er Bjarne Stroustrup, som oplevede, at det var det småt med valgmulighederne, da han i 1976 blev færdig med sin cand.scient. i matematik og datalogi fra Aarhus Universitet.
Han tog først en ph.d. i Cambridge i Englang og rykkede siden videre til USA, hvor han udviklede programmeringssproget C++. I dag er han professor i datalogi og planlægger ikke at vende tilbage til Danmark lige foreløbig:
"Det er langt sværere at komme hjem efter nogle succesfulde år i udlandet, end de fleste kan forestille sig."
Læs mere om hans historie i artiklen Bjarne Stroustrups C++ for stort til Danmark.
Eliteuniversiteterne trækker
Førnævnte Henrik Wann Jensen er også selv et eksempel.
I 1996 fik han sin ph.d. på DTU. Interessen lå inden for grafik, og hvordan computeren kunne rendere realistiske billeder, og det førte Henrik Wann Jensen til USA, hvor han fik mulighed for at arbejde steder som Massachusetts Institute of Technology (MIT), animationshuset Pixar og Stanford University.
Som professor underviser Henrik Wann Jensen i dag i computergrafik, herunder hvordan lys brydes i forhold til omgivelserne, og hvordan det rammer overflader.
Men selvom danskerne ifølge Henrik Wann Jensen er gode til at finde på nye ting, kniber det lidt med at holde på talentet og tilbyde eliteuniversiteter til de skarpeste hjerner.
"I universitetsverdenen er USA lidt bedre til at samle folk på nogle få rigtig gode universiteter, som ligeledes skaber en naturlig forskningsorienteret industri omkring sig som MIT og Stanford," siger han.
Henrik Wann Jensen ser det danske uddannelsessystem som et lige felt, hvor alle universiteter er næsten lige gode til alt, og hvor forskere får den samme behandling uanset kvaliteten af deres forskning.
"Danmark kunne godt lære lidt af USA og prøve at fokusere lidt mere på at få nogle færre universiteter, hvor der kunne ansættes nogle bedre professorer. Jeg er overbevist om, at det vil kunne betale sig rent samfundsmæssigt," siger Henrik Wann Jensen.
Ingeniøren fra DTU, der fik en Oscar
Men uddannelse er ikke det eneste aspekt af det at være nytænker.
Det økonomiske aspekt har også en del at sige, når man prøver at etablere sig med en rentabel forretning i udlandet.
Risikoen skal gerne være i balance med den mulige gevinst.
"Dansk topskat, moms og registreringsafgift hører uden tvivl til listen af gode grunde til, at folk, der kan starte selv i en branche, der ikke er lokalitetsbestemt, hopper uden for landet, hvis de kan komme til det," siger David Heinemeier Hansson.
For David Heinemeier Hansson kan det slet ikke svare sig at satse hele butikken i Danmark, når man kan tage til USA og give det en chance med større sandsynlighed for udbytte.
"Jeg har selv anbefalet de fleste iværksættere, jeg kender fra Danmark, der stadigvæk bor i landet, at komme ud," siger han.
David Heinemeier Hansson mener altså, at det er værd at forsøge sig på amerikansk, hvis man står med den gode ide. Det behøver dog ikke nødvendigvis være en enkeltbillet til at drage ud i verden.
"Så længe ens stjerne skinner skarpest, er det en god ide at drage ud. Så kan man jo altid flytte tilbage til andedammen, når man er klar til at trække sig tilbage," siger han.
For Henrik Wann Jensen har kreativiteten og opholdet i USA medført anerkendelse på en noget usædvanlig front.
I hvert fald for en ingeniør uddannet på DTU. I 2004 modtog han nemlig en Oscar for sit arbejde med computergenerede billeder.
En teknik, der har været involveret i visuelle nyskabelser som Gollum fra Ringenes Herre-trilogien.
Computerworld sætter fokus på store it-danskere i udlandet i artikelserien Udflytterne.