Artikel top billede

Statens it-center oprettet på tyndt grundlag

Beregningerne på, hvad der kan spares ved at samle statens it i ét center er "behæftet med betydelig usikkerhed". Finansministeriet er i gang med en ny undersøgelse.

Beslutningen om den store it-omlægning i staten med oprettelsen af ét centralt it-center, hviler på et tyndt grundlag.

Det fremgår af dokumenter, Computerworld har fået aktindsigt i.

I en rapport udarbejdet af Accenture fremgår det, at besparelsespotentialet er "behæftet med betydelig usikkerhed".

"Det har været svært at tilvejebringe valide økonomidata, hvilket har gjort det vanskeligt at estimere et besparelsespotentiale ved en bedre samordning," står der videre i rapporten.

Accenture har set på potentialerne ved en bedre samordning af de statslige registre.

Analysen har omfattet 184 registre, som det er vurderet mest relevant at se på.

Omkostningerne til driften af registerne er opgjort til 1,2 milliarder kroner årligt.

Accentures bud på et besparelsespotentiale var på mellem 150 og 200 millioner kroner årligt, men det er altså "behæftet med betydelig usikkerhed".

"Det har alene været muligt at få valide data på et besparelsespotentiale inden for boligdataområde," fremgår det af rapporten.

Vi laver ny undersøgelse

Hos Finansministeriet erkender man, at beregningerne er behæftet med usikkerhed.

"Der er ingen tvivl om, at der er nogen usikkerhed forbundet med den slags store projekter," siger kontorchef Lars Frelle Petersen fra Finansministeriet.

Han forklarer, at ministeriet derfor også har iværksat en ny undersøgelse, der har været i gang hen over sommeren.

Resultaterne herfra foreligger endnu ikke.

Men allerede i foråret meddelte regeringen, at realiseringen af de to administrative servicecentre, it-centeret og et center i Økonomistyrelsen, bliver en realitet.

Der var tale om en hurtig beslutning efter Computerworld havde afsløret tankerne om de administrative servicecentre i Finansministeriet.

Flere fagforeninger var da også sure over håndteringen af projektet, som de mente kommunikationsmæssigt kunne være meget bedre.

Rykket til næste finanslov

De angivelige besparelser fra ét it-center indgår ikke i finansloven for 2009.

I stedet kommer det først med i finansloven for 2010.

"Vi ville gerne have haft det med i 2009, men nu venter vi til vi har resultaterne klar, og får set på udmøntningen i forhold til de forskellige ministerier," siger Lars Frelle Petersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere