Artikel top billede

Her er de 10 mest velskrevne blogs

En personlig dagbog, den seneste teknologi-sladder, nye interessante hjemmesider, hypertekst-links til kommende Apple-produkter - der er en blog om stort set alle tænkelige emner.

Computerworld News Service: Mange blogs er - bogstaveligt talt - skrevet af unge mennesker, der stadig bor hjemme.

Og mange af dem er bare en samling saftige links.

Men der er også et par håndfulde velskrevne, velredigerede og ualmindeligt velfunderede blogs.

Denne top 10 Indeholder ikke danske bloggere (dem kan du læse eksempler på i morgen, red.). Til gengæld indeholder den et par overraskelser.

For eksempel Download Squad - siden der dækker ny software, men som altid er skrevet med stor begejstring - og et par, der formentlig burde vinde journalistikpriser, for eksempel Roger Eberts personlige blog.

1. Real Dan

Dan Lyons er journalisten bag den falske Steve Jobs-blog. Hans nye blog, som han kalder Real Dan, er ikke nær så underholdende, men den er lige så velskrevet.

Det er tydeligt, at de bedste blogs ofte er skrevet af folk, der har en baggrund inden for journalistik eller andre former for skriveri.

Som blogger har Dan Lyons en vigtig evne: Han kan skrive om et kedeligt emne og gøre det interessant med humor og personlighed, og han kommer ofte med nonchelante kommentarer, der overrasker læseren. For eksempel i indlægget hvor han kommenterede på Bloombergs nekrolog om Steve Jobs, der blev udsendt før tid ved en fejl.

Dan Lyons har en evne til at gøre teknologiske emner interessante for folk, der ikke følger med i hver eneste af Apples pressemeddelelser, eller som ikke engang læser blogs.

"Jeg tror, min blog oprindelig fik opmærksomhed på grund af Apples store fan-base," skriver Dan Lyons i en e-mail.

"De var de første, der læste bloggen og begyndte så at fortælle andre om den, og nu er den nået ud til ganske almindelige mennesker. Jeg tror, det er fordi, den er sjov - selv for folk, der ikke ved ret meget om teknologi-branchen."

2. Roger Ebert

Filmkritiker Roger Ebert begyndte at blogge for nylig, og resultatet er en af de mest velskrevne dagbøger, der findes.

Hans indlæg handler ikke altid om film, men hans bedste indlæg - for eksempel den om brugen af ikke-digitale effekter i film og den om, at U.S. Postal Service fjernede en cigaret fra et billede af Bette Davis - er som regel både velskrevne og velfunderede.

Og så er der læsernes kommentater, som ofte er lige så underholdende som selve bloggen.

3. Rough Type

Rough Type er uden tvivl en af de bedste blogs på nettet.

Det er forfatter Nicholas Carrs personlige dagbog, og han har skrevet om Web 2.0, cloud computing og om, at Google får os til at tænke mindre og i stedet søge efter alle svar på nettet.

De fleste indlæg er relaterede til hans artikler og bøger, men de er også tankevækkende og indsigtsfulde alene.

"Folk bliver hurtigt trætte af sjusket skrivning og tankegang, uanset om det er på print eller online," skriver Nicholas Carr i en e-mail.

"Blogs skal være samtaler mellem forfatter og læser"

4. GeekDad

Det virker måske ikke umiddelbart så svært at sammensætte en god sætning, men mange bloggere skriver som om, de sad i bussen med en farveblyant.

GeekDad antager, at læserne gerne vil læse mere end 50 ord og er ikke bange for at komme med lange forklaringer på, hvordan man bygger et telt i baghaven, diskutere et nyt program om prototyper på Discovery Channel eller debattere computerspil som kunstform.

Ken Denmead, redaktør på GeekDad, forklarer, hvorfor det er vigtigt, at en blog er velskrevet.

"Det er altid vigtigt, at en tekst er velskrevet. Hvor velformuleret den er afhænger af læserne," skriver han i en e-mail.

"Det er meningen, at blogs skal være samtaler mellem forfatteren og læseren. Forfatteren skal både tiltrække læsere med sin stemme og tilpasse sin stemme til læserne. Og så er det vigtigt at kunne finde ud af, hvordan man skal skrive om det, man er god til.

Det er mindre vigtigt at være velformuleret, for det er ikke altid nødvendigt at bruge store ord for at gøre sig forstået. Men en tekst virker altid mere troværdig, hvis grammatikken og tegnsætningen er i orden."

5. Level Up

Level Up er skrevet af N'Gai Croal, der lige som Dan Lyons skriver for Newsweek.

På det seneste har han udsendt en række simple interviews med spileksperter, men bloggen når sit højdepunkt, når han debatterer emner som, hvorvidt The Sims skal laves til en film.

N'Gai Croal graver dybere end det typiske fan-hysteri og stiller spørgsmål om spilkarakterer - skal man for eksempel kun høre en figurs stemme, eller skal man også høre hans tanker?

6. Kottke.org

Jason Kottke giver ikke sig selv nok credit for sit skriveri.

Kottle.org er hovedsageligt en samling links til gode historier, for eksempel den om den bedste sportsjournlistiske historier nogensinde.

Men det er Jason Kottkes kvikke, men indsigtsfulde kommentarer til disse links, der gør hans blog værd at læse.

Ny software og Web 2.0

7. Sore Thumbs

Som den nyeste blog på listen er det måske lidt for tidligt at fremhæve Sore Thumbs som en af de best skrevne blogs, og indtil videre virker mange af indlæggende lidt forjagede og måske en anelse kække.

Men den dynamiske duo, der består af Dan 'Shoe' Hsu og Crispin Boyer, der begge er tidligere redaktører på Electronic Gaming Monthly og har reel erfaring med at skrive, virker som en vinder indtil videre.

Sore Thumbs er blevet et sted, hvor reaktørerne deler oplysninger om deres karrierer, og indlæggene er interessante nok til, at man læser videre.

8. Bits

The New York Times har en meget velskrevet blog, og det er ikke bare en gentagelse af de vigtigste artikler fra avisens online-udgave.

Selv når bloggen bare anmelder en ny type HDTV, fremhæver den de vigtigste funktioner og undgår at komme med en simpel liste over specifikationer eller tekniske sammenligninger.

Indlæggene om teknologi-virksomheder som den om Sun er altid fulde af brugbare facts.

9. Download Squad

Her er en interessant side, der måske ikke umiddelbart virker som en portal for godt skriveri.

Download Squad dækker ny software og Web 2.0-sider.

Den er interessant, fordi resumeerne går lige til sagen og skærper læserens interesse for det program, den diskuterer.

Hovedblogger Grant Robertson forklarer, hvorfor man vælger at fokusere på resumeer.

"Hvis du i har afsløret Apples patenter eller fået oplysninger, ingen andre har adgang til, kan du nøjes med at skrive 'ZOMG! PAtents!!!!11!', og så kommer folk stadig rendende," skriver Grant Robertson i en e-mail.

"Hvis du vil have et publikum, der kommer tilbage igen og igen, er det altafgørende, at bloggen er velskrevet og velformuleret. Download Squad har en style guide, vi har lavet til internt brug, og vi er meget stolte af den kvalitet, vi leverer. Det er ikke lige så vigtigt at være først på banen som at være iøjenfaldende, interessant og læsevenlig."

10. Publishing 2

Der har ikke været så mange indlæg på det sidste, men Publishing 2 er normalt en tankevækkende øvelse i at sammenligne printmedier med nettet og journalistik generelt, for eksempel et indlæg fra 13. oktober om 'link-journalistik'.

De fleste indlæg - for eksempel det om, at blade ikke forstår nettet og forgængeren om, hvad aviser ikke forstår ved nettet - er lige så veldokumenterede og velskrevne som det, man finder i et blad eller en avis.

Læs mere i morgen, tirsdag 4. november, når Computerworld.dk sætter fokus på danske teknologi-blogs.

John Brandon er freelance-skribent, forfatter og blogger og har arbejdet som it-chef i 10 år.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere