Artikel top billede

Ballmer: Windows 7 bliver som Vista - bare bedre

Windows 7 bliver som Vista - bare betydeligt bedre, bedyrer Microsoft-topchef Steve Ballmer. Se video-interview her.

Windows 7 bliver ligesom Windows Vista - bare bedre.

Sådan lød fra det Microsofts topchef, Steve Ballmer, under et netop afholdt Gartner-møde, hvor Steve Ballmer fortalte om udskældte Vistas første to år i handlen efter lanceringen i 2006.

Samtidig bedyrede Steve Ballmer, at Windows 7 efter hans opfattelse vil blive en banebrydende udgivelse, der kommer til at sætte nye normer.

"Windows 7 er som Vista - bare meget bedre," sagde han, da han af Gartner blev spurgt om, hvordan Microsoft vil finde kursen mellem at gøre for meget ved Windows 7 - og dermed risikere kompatibilitets-problemer i stil med Vista - og at gøre for lidt, så kunderne ikke gider skifte.

"Windows Vista er et godt system. Windows 7 er som Windows Vista efter en rensning af bruger-interfacet og med forbedringer på ydelsen," sagde Steve Ballmer.

Er det en stor eller en lille?

Han sagde endvidere, at han ikke ville opfordre nogen til at vente med at opgradere, ligesom han affejede ideen om, at Windows 7 blot er en mindre justering af Windows Vista.

Denne ide bunder ikke mindst i Microsofts egne udmeldinger, der tidligere har indikeret, at Microsoft sigter efter større fornyelser hver fjerde år og mindre opdateringer ind i mellem - hvor Windows 7 altså nu ligger som en mindre opdatering.

"Men det er altså en rigtig udgivelse, der er meget større end en mindre opgradering," bedyrede Steve Ballmer.

Microsoft har for længst erkendt, at Vista ikke har været den succes, som selskabet havde forventet.

I sommer greb selskabet således til de stærkt offensive udmeldinger om en stor kampagne, der skulle sælge budskabet om, at Vista i dag er langt bedre end sit rygte.

Det skete på selskabets partnerkonference i Houston, hvor Vista-chef Brad Brook i kontante vendinger fastslog, at det skal være slut med at tæve løs på Vista.

Meget dårligt omdømme

Udmeldingen kom, efter vurderinger om at Vistas overvældende dårlige omdømme ville kunne få direkte konsekvenser for hele Microsoft-forretningen.

"Windows Vista er omgærdet af mange myter. Men vi ved, at sandheden er meget anderledes. Og den sandhed skal vi til at fortælle til alle nu. Nu sætter vi en streg i sandet," lyder det fra Brad Brooks.

Problemerne med Vista skyldes ikke mindst kompatibilitets-problemer, som Microsoft imidlertid mener at have fået styr på.

Alligevel er der meget, der tyder på, at mange selskaber helt har droppet Vista og i stedet venter at springe direkte fra XP til Windows 7.

"Det er absolut muligt, hvis folk ønsker at vente," lød det fra Steve Ballmer, der fastholder, at Vista for tiden har 180 millioner brugere.

Windows 7 ventes på gaden i sidste halvdel af 2009, men ventes at blive præsenteret i den første alpha-version om mindre end to uger på Microsofts store udvikler-konference i Los Angeles, som Computerworld.dk er med på.

Windows 7 bliver det første styresystem i det, der kan blive en hel række, som bygger på samme kode-fundament som Vista.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere