Artikel top billede

Domstol: Google må ikke bruge fotos uden tilladelse

Google må ikke frit bruge miniaturebilleder som henvisning til søgersultater, siger en frisk tysk retssag. Dansk Journalistforbund ser afgørelsen som en mulighed for rettighedsaftaler.

Søgegiganten Google må ikke bruge kunst og billeder, der er beskyttet af ophavsret som henvisninger til søgeresultater.

Det fastslog en tysk domstol i Hamborg mandag, da retten afgjorde en strid mellem en fotograf og Google.

Ifølge den tyske domstol har det ingen betydning, at Googles billedhenvisninger fremvises i lav opløsning og er langt mindre end de originale fotografier.

Det skriver nyhedsmediet Bloomberg.

Fagforbund jubler

Og den afgørelse hilses velkommen hos Dansk Journalistforbund, der som bland andet organiserer danske pressefotografer.

Forbundet ser afgørelsen som en platform for at kunne forhandle aftaler med Google om brugen af billeder.

Det fortæller Anne Louise Schelin, som er chefjurist hos Dansk Journalistforbund.

"Det ville være meget kedeligt, hvis producenterne af indhold ikke får noget ud af det i den digitale verden, fordi det bliver håbløst for rettighedshaverne at gøre deres krav gældende. Og det er der jo en tendens til," siger Anne Louise Schelin.

Problemet er ifølge den juridiske chef, at store firmaer som eksempelvis Google har så mange muskler, at de tromler rettighedshaverne ned. Derfor er det dejligt at se sager som den tyske, fortæller hun.

"Det får de store virksomheder til at bremse op og muligvis gå aftalevejen i stedet for at forsætte med tromlen," siger Anne Louise Schelin.

Kagen skal deles

Stridens kerne handler om Googles ret til at benytte brugernes fotos som henvisninger, hvis ikke brugerne aktivt forhindrer firmaets søgerobotter i at hente billedene ved hjælp af et stykke kode.

En løsning som rettighedshavere som eksempelvis fotografer er modstandere af.

"Jeg synes ikke, at Google som udgangspunkt skal have ret, uden at der er nogen form for dialog med rettighedshaverne," siger Anne Louise Schelin.

Men det handler også om at fordele den profit, der bliver tjent på reklamer, når Google fremviser billederne.

Ifølge chefjuristen er det ikke sådan, at rettighedshaverne afviser et samarbejde med Google eller er maskinstormere. Men de vil have noget for deres arbejde.

"Provenuet skal også komme dem, som har skab indholdet til gode," siger Anne Louise Schelin.

Computerworld har bedt Google i Danmark om en kommentar til Anne Louise Schelins holdning til de tyske retssager, men har endnu ikke modtaget et svar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere