Artikel top billede

Disk-nedbrud gjorde nyhedssite til åben Wiki

Det var formentlig følgerne af et harddisk-havari hos et webhotel, som i dagevis gjorde nyhedssite til Wiki.

Det var formentlig et disk-nedbrud først på ugen hos webhotellet Gigahost, som var årsag til en mystisk fejl på nyhedssiden Journalisten.dk.

Det fortæller Steven Snedker, der er teknisk supporter for Journalisten.dk.

Fejlen betød, at tilfældige besøgende i dagevis havde mulighed for frit at manipulere med indhold, udseende og brugerettigheder på alle niveauer i sidens cms-system.

Disk-crash ødelagde database

I forbindelse med disk-nedbruddet gik en del af sidens database-tabeller ifølge Steven Snedker i stykker.

Derfor gendannende Journalisten.dk nogle af disse fra en back-up, mens andre kunne repareres via MySQL's eget reparationsværktøj, fortæller Steven Snedker.

Når besøgende alligevel fik adgang til systemet, skyldes det ifølge Steven Snedker, at de session-cookies, som fandtes i systemets database, var i stykker efter gendannelsen.

Derfor opstod der formentlig et såkaldt upassende match, når systemet sammenlignede de besøgendes cookie med de cookies, som fandtes i session-tabellen.

Fra nyhedsite til Wiki

"Onsdag får vi så at vide, at vi lige pludselig er blevet til en Wiki. At nogen kan komme ind og være administrator på trods af, at de ikke burde have den rette cookie liggende i deres browser," siger Steven Snedker.

Løsningen på problemet var derfor manuelt at slette alle session-cookies med administrator-rettigheder i databasen.

Det foregik natten til torsdag. Derfor burde det nu ikke længere være muligt for udenforstående at få adgang til Dansk Journalistforbunds fagblad på nettet.

Når det var nødvendigt at forsøge at genskabe session-tabellen over cookies i stedet for blot at installere den fra en backup, så skyldes det, at tabellen løbende bliver opdateret ved hvert besøg.

Derfor ville en back-up meget hurtigt bliver forældet, forklarer Steven Snedker.

"Det første man gør er at slette session-tabellen. Jo færre administrator-cookies der er, jo færre forkerte matches kan der komme," siger han.

Næppe udbredt fejl

Journalisten.dk kører på det anerkendte cms-system Drupal, der blandt andet også benyttes af dagbladet Information og kultursitet aok.dk.

Systemet har kørt upåklageligt i halvandet år, fortæller Steven Snedker.

Derfor behøver kolleger med samme opsætning som Journalisten.dk formentlig ikke at frygte en generel fejl i Drupal, vurderer Steven Snedker.

"Jeg tror ikke, at vi er faldet over en ny Drupal-fejl. Men vi er faldet over en fejl, som kan opstå, når noget af databasen bliver korrupt," siger han.

Ifølge Steven Snedker er Journalisten.dk opmærksom på, at sitet har været ude for et meget stort problem, og derfor kan han ikke udelukke, at man vil man lukker siden ned.

"Vi kan lukke på grund af sikkerhed og forfængelighed," siger han.

Han fortæller, at der ikke burde være flere løsgående administratorer tilbage, men at der i øjeblikket er lukket for kommentar-modulet, ligesom andre funkitioner kan blive lukket, hvis der optræder flere fejl i løbet af dagen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere