Artikel top billede

Intels advokater undersøger AMD's spinoff-planer

Intels advokater undersøger i øjeblikket, hvorvidt et nyt produktionsselskab kan føre til en længerevarende krydslicens-aftale.

Computerworld News Service: I sidste uge offentliggjorde AMD sine planer om at skille sin produktionskapacitet fra i et selvstændigt selskab, der indtil videre kaldes The Foundry.

Med omstruktureringen slipper kriseramte AMD af med en økonomiske byrde og får en stor sum penge fra sin allierede i aftalen, Advanced Technology Investment Co. (ATIC).

Men nu blander rivalen Intel sig.

"Vi er hvert fald nødt til at undersøge det," siger Intels talsmand, Chuck Mulloy.

"Det kan betyde store ændringer i det konkurrencemæssige landskab."

Chuck Mulloy forklarer, at Intel og AMD har autoriseret hinandens patenter siden 1976.

Ifølge den seneste aftale, der blev underskrevet i 2001, skal AMD betale licensafgift til Intel for at bruge virksomhedens x86-arkitektur.

"Intel har nogle alvorlige spørgsmål til AMD's udspil, da det berører netop den licensaftale," siger Chuck Mulloy, der ikke ønsker at komme dybere ind på, hvor meget AMD betaler i licensafgift for at bruge arkitekturen.

"Vi har ikke nok oplysninger og vil derfor undersøge sagen. Intel er forpligtet over for sine interessenter til at beskytte sin immaterielle formuegoder."

Ingen kontakt

Drew Prairie, talsmand for AMD, har fortalt Computerworld, at ledelsen har været meget opmærksom på begrænsningerne i virksomhedens forskellige licensaftaler i planlægningen af frasalget.

"Vi har struktureret det på en måde, der tager højde for alle vores licensaftaler for at sikre, at The Foundry kan producere alle AMD's produkter," siger han.

Chuck Mulloy fortæller, at AMD ikke har kontaktet Intel omkring licensaftalerne under planlægningien af frasalget og tilføjer, at Intel heller ikke har henvendt sig til AMD endnu.

Den nye virksomhed bliver medejet af AMD og ATIC, der er ejet af regeringen i Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater.

ATIC punger ud med 2,1 milliarder dollars, hvoraf 1,4 milliarder går til den nye virksomhed og resten direkte til AMD, lyder det fra AMD.

The Foundry påtager sig omkring 1,2 milliarder dollars af AMD's gæld.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere