Artikel top billede

Den offentlige sektor i Danmark vil have open source

Ejerskab og kontrol over infrastrukturen og interoperabilitet er kriterierne for at indføre open source i den offentlige sektor. Og vi er klar, lød det fra talerstolen på Open Source Days.

Reportage: "Den offentlige sektor er klar til open source, og behovet er større end nogensinde før."

Så klar var udmeldingen fra den offentlige sektor på førstedagen af Open Source Days, der løber af stablen i københavn i dag fredag og i morgen lørdag.

Der blev således taget godt og grundigt hul på diskussionen om åben kildekode i den offentlige sektor, og arbejdsretningen er klar og ligger helt i tråd med IT- og Telestyrelsens tidligere udmeldinger.

"Vi hader ikke Microsoft, men for det offentlige er der nogle helt klare fordele ved open source," siger Christian Lanng, chef for it-infrastruktur og implementering, Videnskab, Teknologi og Udviklings ministeriet.

Det handler om kontrol

Det offentlige arbejder ikke bare mod en dokumentstandard, men mod mere open source på centrale områder af administrationen.

"Diskussionen om kontorpakker og dokumentformater har fyldt meget i den offentlige debat, men for os der arbejder med it-infrastruktur er det den ikke vigtigste diskussion," fortæller Christian Lanng."

"Det handler om langt større ting. Den offentlige sektor skal have kontrol og ejerskab over infrastrukturen, interoperabilitet og naturligvis spare penge, og det er begrundelserne for, at vi arbejder med open source," siger han.

"Mange er måske ikke klar over, at vi faktisk er i fuld gang. Siden 2005 har vi brugt 60 millioner kroner på at udvikle open source-komponenter."

"Til sammenligning bruger vi 26 millioner kroner om året på Microsoft-produkter," siger han.

Ikke bare en kunde

Samtidig ser den offentlige sektor sig ikke bare som en kunde i en software-butik, men som en aktiv partner, der kan være med til at udvikle og videregive resultaterne til andre.

"Vi kan give vores ekspertise tilbage til branchen," siger Christian Lanng.

"Et eksempel på videreudnyttelse af vores arbejde er e-handelsplatformen NemHandel. Den er open Source, udviklet af os og bruges i dag i en hel række lande."

"Vi ønsker at bygge et open source øko-system rundt om den offentlige sektor og arbejdet er i fuld gang," lød det på førstedagen af open source-miljøets konference.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere