Artikel top billede

Illustration fra OpenOffice version 3.0.

Svenske kommuner går over til OpenOffice

En række svenske kommuner er parat til at skifte blandt andet Microsofts Officepakke ud med open source kontorpakke

En stribe svenske kommuner mener, at det åbne kontorprogram OpenOffice.org nu er blevet så modent, at det er på tide at tage det i brug.

Anledningen til, at kommunerne hinsidan har truffet deres OpenOffice-beslutning er, at programmet er på trapperne i en ny version, som kommunerne mener er god nok til, at de tør indføre den open source-baserede programpakke i større skala.

Repræsentanter fra 10 kommuner i Vestsverige har etableret projektgrupper for at evaluere OpenOffice.org 3.0, der har eksisteret i betaversion i nogle måneder og nu er klar i en endelig version.

Skoler og kommuner

Version 3.0 af den åbne kontorpakke er noget, mange skoler, offentlige myndigheder og kommuner ser frem til.

"Vi er nogle kommuner, som har etableret en projektgruppe, hvor vi evaluerer de forsøg, som er blevet gennemført op mod virksomhedssystemer og administrative netværk," siger Göran Westerlund, it-chef i Alingsås Kommune (nordøst for Göteborg, red.) til ComputerSweden.

Westerlund fortæller, at de 10 vestsvenske kommuner, som deltager i evalueringen af OpenOffice, har etableret et fælles konference-site, hvor de deler erfaringer.

Sikrer kvaliteten

"En positiv effekt af installationen af OpenOffice 3.0 er, at vi kan kvalitetssikre de dokumentmapper, som findes ude i virksomhederne," siger Göran Westerlund til ComputerSweden.

Kvalitetssikringen indebærer blandt andet, at interne dokumenter skal lagres i formatet odf, mens dokumentet før offentliggørelse skal ændres til Adobes pdf-format.

Alingsås Kommune har afsluttet sit forarbejde og begynder her til efteråret udrulningen af OpenOffice.

"Inden for den pædagogiske del af grundskole og gymnasium går vi over til OpenOffice fra efterårsterminen, og sandsynligvis lægger vi også administrationen over i begyndelsen af næste år," fortæller Göran Westerlund.

Et komplekst spørgsmål

Lars-Olof Lindblad, it-strateg ved Kungälvs Kommune (nord for Göteborg, red.), der i dag anvender Microsofts Officepakke, understreger, at et sådant skifte er en kompleks sag, der skal behandles med varsomhed og omtanke.

"Men viser evalueringen, at det er bedre for os som kommune at skifte, så gør vi det sandsynligvis også," siger Lindblad til ComputerSweden.

Lars-Olof Lindblad mener, at en del af det komplekse er, at mange af kontorsystemets funktioner ofte er integrerede i andre systemer, ligesom det også er en væsentlig problemstilling at tage stilling til, med hvilket format kommunen skal kommunikere med omverdenen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis