Artikel top billede

Microsoft flytter søge-hovedkvarter til Norge

Microsoft gør Norge til udviklings-centrum for virksomheds-søgninger. Et norsk selskab står helt i centrum for planerne.

Microsoft flytter hovedudviklings-kontoret for virksomheds-søgninger til Norge.

Sådan lyder det glade budskab ifølge vores søstermedie Computerworld Norge fra Microsofts øverste chef, Steve Ballmer, der i disse dage er på rundtur i Europa, og som mandag besøgte Danmark, hvor Computerworld mødte manden til en snak om fremtiden.

Beslutningen om at flytte udviklingskontoret til Norge kommer efter, at Microsoft i begyndelsen af året købte det norske søge-selskab Fast Search & Transfer.

"Vi får nu et betydeligt søge-laboratorium i Norge, som gør Norge til vores globale centrum for erhvervs-søgninger. Det er gode folk her, det er et godt selskab, vi har købt os, og jeg er beæret," lyder det fra Steve Ballmer.

Hvad er strategien for Fast og Microsoft?, spørger Computerworld Norge.

"Vi har en stor opgave, når det gælder virksomheds-søgninger, og vi ser jo også lidt på internet-søgninger. Virksomheds-søgninger kan jo egentlig deles op i to typer, nemlig søgninger inden for og uden for firewallen. Og vi har store planer for vækst og udvidelser," siger Steve Ballmer.

Men skal I også gå efter Google," spørger Computerworld Norge.

"Fokus er på virksomheds-søgninger, men Fast hjælper os jo til at ligge helt i front," siger han.

Ifølge ham bliver hovedkontoret placeret i centrum af Oslo. Det ligger desuden fast, at der skal ansættes yderligere 50 medarbejdere, som vil blive placeret i dels det nye hovedkontor, dels i Fast-afdelingerne i henholdsvis Trondheim og Tromsø.

Norges statsminister, Jens Stoltenberg, er ifølge Computerworld Norge både stolt og glad. Han var den første udenforstående, der blev orienteret om planerne. Det skete under et møde mellem ham og Steve Ballmer tirsdag.

"Det er en solid anerkendelse af hvor fantastisk, det norske it-miljø er," lyder det fra statsministeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren