Artikel top billede

VMware: Det traditionelle operativsystem forsvinder

VMware har offentliggjort en ny type operativsystem og mener, at det traditionelle operativsystem snart er historie.

Computerworld News Service: I en tale ved VMworld konferencen i Las Vegas beskrev VMwares direktør, Paul Maritz, virksomhedens planer om at tilbyde et "virtuelt datacenter operativsystem" til mere fleksibel og effektiv styring af server-applikationer.

VDC OS er et forsøg på at udvide anvendelsen af virtualisering ud over serverniveauet ved anvende de samme principper til andet hardware i et data-center, herunder netværks-switches og lagring.

Ved at skabe dette virtuelle miljø vil it-afdelingerne være i stand til at flytte applikationers ressourcebrug til ny hardware, når ekstra kapacitet er nødvendigt, og samtidig oprette nye miljøer til afvikling af applikationer hurtigere. En form for intern cloud-computing i data-centret.

Traditionelt OS på vej væk

VMware offentliggjorde VDC OS mandag, og Maritzs opgave tirsdag var at sælge det til en hal fyldt med VMware-kunder. Størstedelen af de produkter, som samlet vil udgøre VDC OS, eksisterer dog ikke i dag. Virksomheden forklarer, at der løbende vil komme ny software i hele 2009.

Maritz nævnte knap nok Microsoft i sit time-lange indlæg, men han indikerede, at Microsoft, der i øjeblikket ser ud til at blive VMwares største konkurrent, ikke vil vinde noget ved at associere sin egen Hyper-V virtualiseringssoftware med Windows-styresystemet.

"Det traditionelle operativsystem er stort set forsvundet. Det vil blive dekonstrueret og samlet igen for at gøre det mere nyttigt i datacenter-miljøer," sagde Maritz i sin første offentlige tale, siden han overtog styringen af VMware i juli.

Hvad er det, VMware udvikler?

Ved en spørgerunde senere på konferencen blev Maritz spurgt, om VMware bygger sit eget OS. Maritz svarede:

"Ja og nej. Det afhænger af, hvad du mener med et operativsystem. Det er et operativsystem i den forstand, at det trækker applikations-belastninger væk fra den underliggende infrastruktur, ligesom traditionelle operativsystemer gør, men systemet håndterer applikationerne anderledes."

"Det har mange paralleller med et OS i den forstand, at det har API's og tjenester, men det er ikke et traditionelt styresystem. Hvad vi forventer, er, at folk i stigende grad vil benytte sig af det virtuelle datacenter OS til at konstruere nye typer af applikationer, der vil opfylde de opgaver, som du kan se i traditionelle operativsystemer."

"Vi har længe diskuteret, hvorvidt vi skulle beskrive VDC OS som et operativsystem, virtuel infrastruktur eller et meta-operativsystem. Grunden til at vi valgte virtuelt datacenter OS var, at vi i vores interaktion med kunder forsøgte at skitsere, hvad vi gjorde, og de sagde straks: I er ved at udvikle et OS. Vi kunne integrere hypervisor i et traditionelt OS, og det er stadig en mulighed i fremtiden, men det er ikke det, vi har besluttet at gøre lige nu," forklarer Maritz.

Gaber over for meget

Han erkender, at VMware har gabt over en stor mundfuld og forklarer, at succesen vil afhænge af et tæt samarbejde med partnere. Han blev efterfølgende spurgt, hvad der vil være de største udfordringer for VMware i det kommende år.

"Som med alle andre ting er der det lille spørgsmål om udførelse. Vi er nødt til at modne som en organisation på flere områder for at nå vores mål. Det omfatter blandt andet, at vi skal lære at håndtere flere interne tekniske projekter og imødekomme tidsfrister for levering af de nye produkter," forklarede Maritz.

VMware er gået fra at være den eneste spiller indenfor virtualisering til nu at blive konfronteret med nye konkurrenter som for eksempel Microsoft. Maritz jokede med, at Microsoft, hvor han engang arbejdede, mangler kritiske virtualiserings-funktioner, som ikke vil udkomme før Windows 3000 eller lignende.

"Men man kan selvfølgelig ikke ignorere Microsoft fuldstændigt," tilføjede han.

Oversat af Jimmie Gustafsson




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer