Artikel top billede

Mini-bærbare hjælper Linux ind i de danske hjem

Pc'er med præinstalleret Linux ser ud til at vinde indpas i de danske hjem. Gennembruddet skyldes det stigende antal mini-bærbare, som bliver solgt til få tusinde kroner.

For blot fire måneder siden viste en Computerworld-undersøgelse, at familien Danmark stort set ikke anvendte Linux-pc'er.

Men nu ser Linux ud til at have fået et mindre mainstream-gennembrud i Danmark, hvis man spørger elektronik-forretningerne.

Det skyldes de såkaldte netbooks - mini-bærbare pc'er - som danskerne i høj grad har taget til sig.

Expert-butikkerne har siden slutningen af juli solgt Asus' meget omtalte Eee-pc udelukkende med den Debian-baserede Linux-distribution Xandros. Og den er gået som varmt brød.

Expert oplyser til Computerworld, at kæden har solgt knapt 3.000 Eee-pc'er på lidt over en måned, hvilket gør den lille bærbare pc til Experts mest solgte computer i "meget, meget lang tid."

"Hvis man bruger fem minutter på at sætte sig ind i kundernes behov, så har Linux-computeren jo i næsten alle tilfælde de programmer, som kunderne skal bruge. Det er ret nemt at fortælle om Open Office og Firefox, og så er de fleste jo dækket ind," forklarer Expert-sælger Michal Wallin fra Expert-butikken i Frederiksværk.

Expert sælger Eee'en for mellem 1.900 til 2.500 kroner afhængig af indmaden på computeren.

Syv ud af ti kan lide Linux

Michal Wallin forklarer, at syv ud af ti kunder bliver begejstrede for Eee'en med Linux, fordi den er billig.

"Omkring 30 procent af kunderne vil hellere betale mere for Windows og det skærmbillede, som de kender," siger Michal Wallin til Computerworld.

Lille efterspørgsel

Derfor er tre ud af ti villige til at lægge omkring tusinde kroner mere for en kraftigere computer, som også har installeret Windows.

Overraskende lille Linux-efterspørgsel

Hos Fona er der endnu ikke kommet gang i Linux-salget på kædens Acer-computere, men det sker formentlig allerede i dag.

Fona har til lejligheden åbnet for forudbestillinger til Acer-computere med Linux.

Kæden har indtil videre kun solgt sin Acer Aspire-serie med præinstalleret Windows XP - og den var i sidste uge allerede udsolgt.

Forudbestillingerne på Linux-computerne står for kun knapt 20 procent af efterspørgslen på trods af, at der er skåret 500 kroner af prisen i forhold til XP-versionen.

"Den lave efterspørgsel på Linux-computerne har faktisk undret os lidt, fordi de er billigere og meget hurtigere til at starte. Men lige nu er der størst efterspørgsel efter Windows-computere, selvom de er dyrere," siger salgsdirektør hos Fona, Kim Lauritsen, der ikke vil oplyse konkrete salgstal.

Linux på farten

Han forventer dog, at salgsfordelingen vil ændre sig, når der udover prøvemodellerne kommer flere Linux-computerne ud i forretningerne i denne uge.

Men de små computere med open source styresystemet får nok ikke ligefrem førsteprioriteten i de it-interesserede danskeres dagligdag.

"Vi har spurgt rigtig mange af vores kunder, hvorfor de køber en mini-bærbar pc, og de fleste svarer, at de har brug for en letvægter-computer til rejsen i tog, og når de ellers er på farten," forklarer Kim Lauritsen

En 20 procents forhåndsinteresse på Linux - og billigere computere - er samtidigt en markant fremgang fra den ekstremt lave efterspørgsel på Linux-computere, der blot for et år siden prægede pc-handlen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere