Computerworld News Service: Indtil 2004 var CIA de facto den førende efterretningsorganisation - CIA's direktør briefede præsidenten hver dag.
CIA modsatte sig heftigt oprettelsen af the Directorate og National Intelligence (DNI) i 2004, som gjorde, at CIA bare blev endnu en af de 16 organisationer, der rapporterede til DNI på samme måde som U.S. Coast Guards efterretningsdivision gør.
Blandt de andre organisationer i DNI, som nu også skal dele deres informationer med fællesskabet er: FBI, Pentagons Defense Intelligence Agency, National Security Agency, National Reconnaissance Office og National Geospatial-Intelligence Agency.
Mødes regelmæssigt
CIA's CIO Al Tarasiuk fortæller, at han mødes med it-cheferne for disse fem organisationer regelmæssigt for at tale om, hvordan man kan udvide forbindelsesnettet til hinanden og diskutere, hvordan man lokker folk til at "lege med" og dele flere informationer.
Et af CIA's største bidrag til efterretningsfællesskabet er produktet Intellipedia, der blev indført i 2006.
Det er baseret på wiki-software og giver analytikere i alle 16 organisationer mulighed for at dele webbaserede infromationer om kritiske emner og søge efter efterretningsekspertise ud fra en lang række emner, for eksempel hvem der er ekspert i Burundi.
I modsætning til Wikipedia er der ingen anonymitet: Alle er må bruge systemet, og kvalitetskontrollen er høj, fortæller Ken Westbrook, chef for business information strategy i CIA's Intelligence Directorate.
Indtil videre er der mere end 40.000 registrerede brugere, der tilsammen har lavet 1.8 redigeringer i mere end 300.000 sider i systemet. Ken Westbrook fortæller, at før Intellipedia kom, var man nødt til at sende mails gennem en masse mennesker og håbe, at de læste dem.
Problemer med medarbejder-udskiftning
Men det er ikke alle, der har været lige hurtige til at tage Intellipedia til sig, og ifølge en række CIA-medarbejdere har problemerne med ændringerne i højere grad været kulturelle end teknologiske på grund af de mangeårige stridigheder blandt organisationerne.
Relativt nye medarbejdere
Halvdelen af CIA's medarbejdere er relativt nye i organisationen (det væltede ind med ansøgninger efter 9/11), og mange af de ældre medarbejdere går snart på pension.
CIA forsøger at få dem, der snart forlader organisationen, til at smide deres videnkapital ind i Intellipedia.
Faktisk fortæller Ken Westbrook, at en af systemets mest ivrige brugere har været en 69-årige medarbejder, der går på pension om kort tid.
CIA har lanceret og renoveret flere andre produkter inden for det seneste år, hvilket viser, at organisationen i det mindste åbner op for sine netværksforbindelser til de andre organisationer og tilbyder mere "CIA-produkt", som Al Tarasiuk udtrykker det.
Et af disse produkter hedder CIA Wire. Det er en kommunikationskredsløb, som organisationen bruger til at sprede sine informationer til JWICS - Joint Worldwide Intelligence Communications System - og Department of Defences hemmelige netværk SIPRNet - eller Secret Internet Protocol Router Network.
"Nu er vi til stede på de to sider, og det er sådan, vi udsender nye informationer, styret indhold og også nogle af vores traditionelle udbredte produkter," fortæller Al Tarasiuk. "Det er kæmpe stort for os". Han fortæller, at brugerne kan klikke på kategorier, der indeholder oplysninger og analyser om specifikke regioner, for eksempel Sydøstasien.
CIA kan også prale med webbaserede produkter, der vokser op inden for efterretningsfællesskabet. Et af produkterne er Samizdat, som er et samarbejde blandt analytikere i fællesskabet, der følger med i russiske forhold, som CIA har finansieret og yder netværksegenskaber til.
Hjemmesiden indeholder Web 2.0-teknologier som blogs og wikis til at udsende nyheder og videoer.
Ken Westbrook fortæller, at ideen kom fra analytikerne selv og blev finansieret med et særligt CIA-budget til netop den slags ting.
Projektet blev hurtigt sat i gang og blev gennemført ved hjælp af agile udviklingsmetoder. "Vi lukkede analytikerne inde i et rum sammen med udviklerne, så de kunne finde ud af det sammen," fortæller Ken Westbrook.
Ken Westbrook forventer flere lignende brugerdrevne produkter i fremtiden, og det minder om det, mange private virksomheder ser i dag: en stigende tendens til forbrugerdrevne it-applikationer og værktøjer, der udvikles uden for it-afdelingens område.
Men det kan nemt blive en ujævn proces: CIO's årlige undersøgelse af forbrugerteknologi viser, at 54 procent af de adspurge it-ledere mener, at forbruger-applikationer er "uegnede til brug i virksomheder" på trods af deres gode modtagelse blandt yngre brugere.
Hjælper ikke at forbyde
Men analytikere som Jonathan Yarmis fra AMR Research hævder, at det ikke nytter noget at forbyde social networking-teknologi i virksomheder.
I CIA stemmer forventningerne til teknologi blandt de mange nye medarbejdere under 30 ikke altid overens med de strenge sikkerhedskrav.
I nogle tilfælde forventer de, at it ser ud ligesom inden, de træder ind i CIA, og der er nogle, der er blevet skuffet," fortæller Al Tarasiuk.
Flere regeringsobservatører mener, at CIA og andre efterretningsorganisationer med strenge sikkerhedspolitikker kommer til at høre mere om nødvendigheden af Web 2.0 og Google-lignende funktioner i deres applikationer, fordi samarbejdet med regeringen er forbundet med vellykket informationsdeling.
Lena Trudeau, program director på National Academy of Public Administration, en uafhængig interessegruppe, der forsøger at fremme regeringssamarbejde, fortæller, at når hun kigger på de 16 efterretningsorganisationer, inklusive DNI, og hun ser, hvordan de begynder at bruge nye værktøjer til at kommunikere på tværs af organisationerne, tror hun ikke, at det svækker nogle af organisationerne, men tværtimod at det styrker dem.
Fjende. Ingen fjende. Ny fjende
Inden for CIA's it-afdeling har det eneste konstante element været forandring. Fjende. Ingen fjende. Ny fjende.
Finansiering. Ingen finansiering. Ny finansiering.
Medarbejdere, Ingen medarbejdere. Nye medarbejdere.
Ligesom CIA generelt er næsten halvdelen af medarbejderne i it-afdelingen kommet til efter 9/11, og mange er under 30.
Væsentlige ændringer
"Det er ikke fordi, vi omstrukturerer hveranden måned, men vi har gennemført nogle væsentlige ændringer," siger Al Tarasiuk.
Han beskriver en periode efter 2001, hvor it-afdelingen blev centraliseret, decentraliseret, delt op i flere forskellige grupper med forskellige it-chefer og så endelig slået sammen under hans ledelse i oktober 2005.
"Medarbejderne havde været igennem det så mange gange, at de var åbne over for ændringen," fortæller han.
Al Tarasiuk fortæller, at it-medarbejdere bliver tjekket grundigt, før de bliver ansat i CIA.
"Og når de så endelig er kommet inden for døren, fortsætter vi med at tjekke dem, især dem der har ekstra privilegier," siger han.
"Det er ikke usædvanligt, at nogle af medarbejderne skal igennem en årlig undersøgelse og løgndetektor, hvis de har med følsomme data at gøre."
Al Tarasiuk beskriver sine it-medarbejdere som agile, tilpasningsdygtige og i stand til at flytte med organisationen, uanset hvor missionen går hen."
Missionen er vigtigere end noget andet, og politiske holdninger, der strider mod missionen, skal blive hjemme. "Vores folk er gode til at fokusere på missionen og ikke bekymre sig," siger Al Tarasiuk.
"Når de er her, fokuserer de på at gøre deres arbejde, fordi missionen har første prioritet for dem."
Al Tarasiuk skal også håndtere den voldsomme granskning fra offentligheden og medierne, der følger med at arbejde i en organisation, der er en del af mediedækningen af torturering af fanger i kampen mod terror.
Han forsvarer sin organisation og beskytter sit personale og beder dem om at fokusere på deres mission.
"Vi er en hemmelig efterretningstjeneste, så vi ved ting, vi ikke kan tale om, og meget af det er utrolig positivt," tilføjer han.
Missionen efter 9/11 har skabt en ny form for intensitet og et tempo, der var helt nyt for de fleste medarbejdere i it-afdelingen.
"Vi er nødt til at holde systemerne kørende uanset hvad," siger Al Tarasiuk.
Sådan har det altid været med de it-opgaver, der fandt sted uden for hovedkvarteret, og nu har det gennemsyret hele organisationen.
Det er svært for Al Tarasiuk at fortælle om sin it-arbejdsstyrke.
Han må ikke fortælle om antallet af medarbejder, budgettets størrelse eller detaljer om netværk og applikationer.
"Jeg kan ikke gå i detaljer omkring, hvad vi bruger," siger Al Tarasiuk, men han afslører dog, at han bruger Microsoft, Sun og andre Linux-baserede platforme.
I bogen Legacy of Ashes: The History of the CIA kommer forfatter Tim Weiner med en kritisk gennemgang af CIA's historie, der primært gør rede for organisationens nederlag og de lejlighedsvise succeshistorier.
En af de mangeårige opfattelser af CIA - som Tim Weiner kalder en myte - er, at alle organisationens succeshistorier bliver holdt hemmelige, og at det kun er fiaskoerne, der bliver udbasuneret.
Når Al Tarasiuk bliver spurgt, om den påstand også passer til de uretfærdigheder, der følger med at lede en it-organisation i dag, smiler han vidende og høfligt, men svarer ikke direkte på spørgsmålet.
Men i en senere samtale siger han, at problemet med organisationen er, at man ikke kan tale om de ting. "Jeg tror, at hvis amerikanerne vidste, hvor effektiv organisationen er, så ville tonen være anderledes," siger han.
Indtil den 20. januar 2009, hvor USA får en ny præsident, vil Al Tarasiuk fortsætte med at bygge videre på sine gode resultater og it-afdelingens status inden for CIA, velvidende at flere ændringer er uundgåelige.
"Det bliver ikke lettere, når regeringen bliver skiftet ud," siger Ken Orr, chefforsker på The Ken Orr Institute og tidligere medlem af National Research Council Committee.
"Det er et godt tidspunkt at afslutte ting på, men det er et rigtigt dårligt tidspunkt at starte noget nyt på."
Al Tarasiuk forventer, at der bliver skåret i CIA's budget, og han er bekymret for, om han vil kunne fastholde det niveau af service og aflevering, som alle er blevet vant til.
Der er stadig en krig i gang og en terrortrussel, som 9/11 Commission beskriver som "sofistikeret, tålmodig, disciplineret og dødbringende."
Tilbage på Al Tarasiuks kontor ved CIO's møde med it-chefen ligger der en blanding af blanke strategiske road maps fra regeringen på konferencebordet foran ham.
Han rører ved alle brochurerne: "National Strategy for Information Sharing", venligst stillet til rådighed af præsidenten i oktober 2007, "United States Intelligence Community Information Sharing Strategy" fra the director of national intelligence i februar 2008 og Strategiv Intent: 2007-2011" - CIA's road map for de næste fem år. Og til sidste Al Tarasiuks eget bidrag til samlingen: "CIA Enterprise IT Strategic Plan: 2007-2011".
"Alt det her betyder ændringer. Det er en kæmpe forvandling for os," siger Al Tarasiuk. "Men vi gør mange ting som regering for at undgå flere uheld, hvert fald den slags, der skyldes mangel på deling af data."
Oversat af Mille Bindslev