Artikel top billede

Google står bag nettets mainstream-gennembrud

Google 10 år: I anledning af Googles 10 års jubilæum har Computerworld talt med kendte it-danskere om søgemastodonten. Internet-forsker mener, at Google er skyld i nettets gennembrud.

Google-søgemaskinen er sammen med Tim Bernes-Lee udvikling af World Wide Web og opfindelsen af browseren årsagen til at internettet har fået sit mainstream-gennembrud.

Det mener professor Niels Ole Finnemann, der leder Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet.

"Der har været andre søgemaskiner, men de kunne slet ikke navigere rundt i informations-havet på nettet så godt som Google.

For rigtig mange mennesker ville det stadig være en katastrofe, hvis Google forsvandt," siger Niels Ole Finnemann i anledningen af, at virksomheden Google fylder 10 år.

Han fremhæver, at søgemaskine-selskabet er blevet en internet-standard i ruinerne af dotcom-boblens bristen sammen med blandt andre Amazon og mener, at netop de to selskaber overlevelseshistorie har én vigtig parallel.

"Begge selskabers succeser er baseret på brugerskabt indhold, hvilket virkelig var forud for sin tid. Googles annoncer afhænger jo i høj grad af brugernes søgninger og navigationer," forklarer internet-professoren.

Googles skyggesider

Men selv om Google har drevet udviklingen fremad på nettet, så er Niels Ole Finnemann betænkelig ved flere sider af Google-succesen.

Først og fremmest drejer det sig om selve søgeresultaterne, som han kalder populistiske og ikke medtager nicheområder.

Han opfordrer internet-brugerne til at benytte andre søgemaskiner, hvis de ønsker søgeresultater for meget fag-specifikke områder.

Dernæst peger han på, at Google er verdens største vidensarkiv med et ufatteligt indblik i folks søgninger og adfærd på nettet.

"Google er jo et ekstremt lukket firma, og ingen ved, hvor meget selskabet i virkeligheden ved om brugerne.

Lige nu fungerer det fint, men som et privat selskab kan Google jo ændre forretningsstrategi om en måned, og det kan virke lidt skræmmende, hvad de oplysninger kan bruges til," siger Niels Ole Finnemann.

Også hele problematikken med at censurere søgninger i Kina finder Niels Ole Finnemann problematisk.

Han karakteriserer det som et knæfald for den kinesiske regering og selskabets egne kommercielle interesser, hvor Google kæmper en hård kamp mod den lokale søgemaskine Baidu.

Google må for en gangs skyld strække våben, for Baidu er lige nu mere populær end Google i landet med mere end en milliard indbyggere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer