Artikel top billede

IT-Årbogen 2008 - vil du så se at komme i gang?

Klumme: Er du kommet i gang med at skrive til IT-Årbogen? Læs her, hvad anden del af bogen kommer til at handle om og kom så i gang.

Min gode ven Niels K. og jeg var engang for mange år siden sammen på et konsulentprojekt hos en kunde i et land langt, langt borte.

Her var mange dygtige IT-folk (med stort - det er jo længe siden, faktisk lige efter at man var holdt op med at sige edb).

Problemet var, at de brugte mere tid på at løbe rundt og slukke ildebrande end på at sørge for, at virksomheden fik det nye system der skulle - ja netop: sørge for, at der ikke var så mange ildebrande.

Vi tog et videokamera med ud til vores lokale brandstation.

Vi bad en indsatsleder stille sig op foran en brandbil med sølvfarvet hjelm og hele balladen.

Og så stillede vi ham et enkelt spørgsmål: "Hvordan slukker man en ildebrand".

Det kan nok være, at it-folkene lærte noget, da de så båndet.

Blandt guldkornene nævner jeg: "Når vi kommer frem til ildebranden, er det første, vi vurderer, om vi skal lade huset brænde ned i god ro og orden - og så bruge vandet til at sikre, at nabobygningerne ikke også brænder ned."

Eller hvad med denne her:

"Vi har ikke noget nyt smart værktøj i brandbilen. Til gengæld ved alle, hvordan det virker. Og når vi indfører nyt, skal ALLE læres grundigt op, og vi skal være helt sikre på, at det virkelig ER bedre end det gamle".

Og endelig klassikeren:

"Når man kommer frem til en rigtig hidsig ildebrand, må man aldrig sprøjte direkte på ilden - så risikerer man at få al dampen i hovedet. Man skal forsøge at kvæle ilden ved at sprøjte over den."

‘Brandmandens ABC', bliver mit eget bidrag til årtiets mest ambitiøse bogprojekt som Mogens Nør­gaard introducerede sidste uge.

En idé så stor, at vi har spredt den over to klummer: Bogen ‘IT, verden og alting', skrevet af it-folket til verden. 100 indlæg der giver et knivskarpt røntgenbillede af teknologiens sande tilstand.

Mogens introducerede de første fire emner i sidste uge: Innovation, Kravspecifikation, Design og Infrastruktur.

Her er de resterende emner

Bogens resterende fire emner er:

5. Udvikling: Findes der overhovedet udviklere mere? Altså dem der kan kode. Og gør det noget? Er det bare noget for indere, kinesere og russere? Og med SOA skal vi jo til at fabrikere, orkestrere og assemble og jeg ved ikke hvad. Godt, skidt eller forkert?

6. Organisation: Hvordan får man organisationen til at bruge softwaren, når den endelig er færdig? Hvordan undgår man at bruge al sin tid på brandslukning og drift? Har brugerne for meget magt? Har it-afdelingen? Er der brug for flere coaches og parterapeuter?

7. Cost-benefit: Der var vist ikke nogen, der lavede cost-benefit på internettet i sin tid. Er det ikke kun i de mest oplagte tilfælde, hvor man laver en business case? Er cost-benefit den sikre vej til at kvæle innovationen? Er ‘just do it' vinderformlen i det nye årtusind?

8. It og samfund: Kan vi tiltrække ‘de unge mennesker'? Bliver det nogensinde cool at være it-ordfører på Christiansborg? Er it ligegyldigt om 10 år? Er det derfor, vi skal skrive det med små bogstaver nu? Er grøn it vores redning? Hvad med økologisk it eller social bevidst it, fair it, eller….

Ordet er dit. 500 ord. Så langt må et indlæg være. Vi vil gerne have skarpe analyser, beskrivelser af trends, personlige oplevelser, opbyggelige historier fra den virkelige verden, nyttige handlingsanvisninger, tegninger og billeder.

Du har to uger!
Send til henrik@zangenberg.biz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere