Lynhurtigt JavaScript i Firefox 3.1

Mozilla øger ydelsen med markan med et program med navnet TraceMonkey, der allerede nu sidder i udviklingsversionen af den nye Firefox.

Computerworld News Service: Mozilla har i denne uge offentliggjort en teknologi, der kraftigt vil øge ydelsen af dens JavaScript-engine og af JavaScript-webapplikationer.

Teknologien med navnet TraceMonkey vil tilføje native kodekompilering til Firefoxs JavaScript-engine, som bærer navnet SpiderMonkey, fortæller Mike Shaver, Mozillas vice president of engineering, i et blogindlæg.

Softwaren bygger på kode og idéer, der deles med Tamarin Tracing-projektet, fortæller Shaver.

TraceMonkey fandt i denne uge vej ind i udviklingsversionerne af Firefox 3.1. Teknologien vil være integreret i Firefox 3.1, når denne version af browseren udkommer sidst på året.

"Det er mig en ekstrem fornøjelse at kunne præsentere lanceringen af TraceMonkey, som er en videreudvikling af Firefoxs JavaScript-engine, SpiderMonkey, til Firefox 3.1, som gør brug af en ny form for just-in-time (JIT) compiler til at øge JavaScript-ydelsen med op til flere gange sin nuværende hastighed," skriver Mozillas CTO og JavaScripts grundlægger, Brendan Eich, i et blogindlæg.

"TraceMonkey fører os imod Mozilla 2-fremtiden, hvor endnu mere Firefox-kode er skrevet i JavaScript. Firefox bliver hurtigere og sikrere, som denne proces skrider frem," skriver Eich.

Projektet er dog stadig i den tidlige udvikling.

JavaScript op på næste niveau

"Målet med TraceMonkey-projektet - som stadig er i sine tidlige stadier - er at trække JavaScript-ydelsen op på det næste niveau, hvor i stedet for at konkurrere imod andre oversættere, begynder vi at konkurrere imod native kode," skriver Shaver.

"Vi har stadig fejl, der skal ordnes og et enormt antal optimeringer at vælge imellem, men vi stormer i fuld fart frem i det arbejde, der skal gøres, for at dette kan blive en del af Firefox 3.1," skriver Shaver.

"Afhængigt af hvilke ting man måler på, vil man opleve voldsomme hastighedsforøgelser, mindre hastighedsforøgelser eller endda måske hastighedsnedsættelser - det sidste er entydigt på grund af fejl, og indberetningen af disse vil være til stor hjælp."

TraceMonkey understøtter x86, x86-64 og ARM. "Dette betyder, at vi er klar til mobile og desktopplatforme uden ekstrajusteringer," skriver Eich.

"Idet ydelsen bliver ved at øges, vil folk skrive og oversætte kode, der før var 'for langsom' til at køres i browseren som JavaScript. Dette betyder, at nettet vil kunne rumme arbejdsbyrder, der på nuværende tidspunkt kræver et tredjepartsplugin," skriver Eich.

Han tilføjer, at han forventer, at andre browsere vil følge Mozillas eksempel og presse JavaScript-ydelsen gennem de nuværende hastighedsbarrierer for oversættere ved brug af native JIT-kodekompilering.

Oversat af Thomas Bøndergaard


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere