Artikel top billede

Analytiker: Turbo 3G mangler turbo

Mobilt bredbånd på op til 7,2 Mbit er "helt teoretisk og udtryk for operatørernes hede drømme," siger en teleanalytiker. En svensk undersøgelse viser gennemsnits-hastigheder på 1,6 Mbit.

Det mobile bredbånd Turbo 3G lokker med hastigheder på helt op til 7,2 Mbit, men det er en hastighed, som forbrugerne ikke kommer til at opleve.

Ifølge tal fra den svenske forening Stiftelsen för Internetinfrastruktur, der blandt andet administrerer det svenske toplevel-domæne .se, oplever forbrugerne en gennemsnitshastighed på sølle 1,6 Mbit.

Der ingen grund til at tro, at situationen er anderledes i Danmark, mener teleanalytiker Torben Rune fra firmaet Netplan.

"Kundetætheden og masteforholdende er ikke meget anderledes i Danmark. Derfor er den svenske undersøgelse et ganske godt udtryk for den hastighed, som de danske forbrugere vil opleve," siger Torben Rune.

Ifølge Torben Rune er der så mange parametre, der er afgørende for hastigheden, at det er helt umuligt for forbrugerne at forudse, hvilken hastighed de kan opnå.

Hastigheden er uforudsigelig

Det eneste forbrugerne med sikkerhed kan vide er, at de ikke vil opnå de maksmimale hastigheder, som fremhæves i teleselskabernes reklamer.

"Hastigheder på 7,2 Mbit er helt vildt langt fra den hastighed forbrugerne vil opleve. Det er helt teoretisk og et udtryk for operatørernes hedeste drømme," siger Torben Rune.

Han forklarer, at man kun kan opnå den maksimale hastighed, hvis man befinder sig maksimalt 500 meter fra sendemasten, er den eneste bruger af masten og i øvrigt ikke bevæger sig.

Teleselskabet 3 reklamerer med hastigheder på op til 7,2 Mbit.

Stine Green Paulsen er kommunikationschef hos 3, og hun oplyser, at teleselskabet er helt på det rene med, at kunderne ikke kan opnå hastigheder på 7,2 Mbit med Turbo 3G.

"Selvfølgelig kommer man ikke op på 7,2 Mbit, men jeg kan slet ikke nikke genkendende tallet fra den svenske undersøgelse. Vi oplyser vores kunder om, at de sandsynligvis vil opleve hastigheder på mellem 2 Mbit og 5,5 Mbit," siger Stine Green Paulsen.

Men er det fair at reklamere med 7,2 Mbit, når kunderne ikke kan opnå det?

"Vi skriver 7,2 Mbit, fordi er det udtryk for den standard, som vi arbejder med. Det er en teoretisk hastighed, og på vores hjemmeside og i vores materiale gør vi meget ud af at oplyse om, at hastigheden oftest vil være på mellem 2 og 5,5 Mbit. Men vi måler også hastigheder på 6 Mbit, og under meget gunstige forhold kan hastigheden nærme sig de 7 Mbit," siger Stine Green Paulsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere