Artikel top billede

(Foto: Lene Sekjær)

Danske SAP-brugere: Vi blander os ikke i prispolitik

Mens der er utilfredshed med SAP's annoncerede support-stigninger i England og Tyskland, ønsker dansk SAP-brugergruppe ikke at tage stilling til prisstigningerne.

Mens SAP-brugergrupperne i England og Tyskland aktivt lufter deres utilfredshed med prisstigninger på SAP-support, så ønsker den danske SAP-brugergruppe ikke at melde ud om, hvordan de opfatter prisstigningerne.

16. juli i år meddelte SAP, at pr. 1. januar 2009 vil standard og premium support blive erstattet af enterprise support.

Standard support koster i dag 17 procent af kontraktsummen, mens enterprise support koster 22 procent af kontraktsummen.

Prisstigningen vil blive gradvist indført for eksisterende SAP-kunder, så det er først i 2012, at den fulde enterprise support licens på 22 procent skal betales.

Ifølge SAP vil en kunde, der nu betaler 17 procent for standard support, komme til at betale 18.3 percent i 2009 for enterprise support.

Ændringen er obligatorisk, så kunder med standard eller premium support kan altså ikke undgå at komme til at betale for enterprise support.

"Bliver svært at acceptere"

Supportændringerne har fået den engelske brugergruppe til at komme med en udtalelse om ændringerne.

Her hedder det blandt andet:
"Ændringens tvungne natur sammen med prisforhøjelsen har givet et stort negativt feedback fra vores medlemer. Der er tale om en 29.4 procents omkostningsforhøjelse over de næste fire år for eksisterende SAP-kunder, og det bliver meget svært at acceptere."

Den tyske SAP-brugergruppe DSAG er også skeptisk overfor de varslede supportændringer.

Ingen fælles dansk holdning

Foreningen af SAP brugere i Danmark (FSD) ønsker ikke at følge i sine engelske og tyske kollegers fodspor og komme med en officiel udmelding om prisstigningerne.

"FSD har ikke nogen fælles holdning til SAP's licensprisstigninger," lyder det fra foreningens forretningsfører, Jens Øe, der uddyber:

"FSD har ikke tradition for, at blande sig i SAP's prissætning af produkter og ydelser. Dette har naturligvis flere gange været drøftet på vores generalforsamling og er hver gang blevet afvist af et stort flertal."

FSD drives af SAP brugere og teknikere i de enkelte medlemsvirksomheder og fokus er derfor, ifølge Jens Øe, på erfaringsudveksling medlemmerne imellem.

"Det betyder dog ikke, at FSD ikke kan have en kritisk holdning i forbindelse med visse spørgsmål, og vi har da også fundet det formålstjenligt at rette fælles henvendelse i nogle tilfælde til SAP, men lige omkring prissætning har medlemmerne altså indtil videre ønsket at agere individuelt," forklarer Jens Øe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere