Artikel top billede

Aamund til Nyrup: Løft bevisbyrden om KMD-fyringer

Finansmanden Asger Aamund mener, at Poul Nyrup Rasmussens advarsel om, at kapitalfonde vil koste KMD-fyringer, er grebet ud af den blå luft. "Løft bevisbyrden," lyder det.

Den kendte finansmand Asger Aamund, der er bestyrelsesformand i Bavarian Nordic, går nu i rette med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Poul Nyrup Rasmussen, som nu er formand for socialdemokraterne i Europaparlamentet, luftede i går frygten for, at såfremt kapitalfonde køber KMD, vil det koste fyringer.

Men det afviser finansmanden.

"Indtil videre ligger bevisbyrden jo hos Poul Nyrup, idet der mig bekendt ikke har været tilfælde af kapitalfonde, der har misrøgtet de indkøbte virksomheder. Jeg forstår ikke Nyrups synspunkter og analyse," siger Asger Aamund til Computerworld.

"Hvorfor i alverden skulle man investere i køb af en virksomhed og derefter køre den i sænk, så man ikke kan sælge den videre eller i hvert fald skabe langsigtet værdi for sine aktionærer?" spørger han.

Andre end kapitalfonde fyrer

Poul Nyrup Rasmussen pegede i sit angreb på kapitalfondene primært på en undersøgelse fra Harvard University, der angiveligt skulle vise fondenes aggresive medarbejder-behandling i forhold til andre virksomheder.

Men den køber Asger Aamund tilsyneladende ikke.

Spillerne på banen

Asger Aamund vil ikke afvise, at der måtte komme fyringer omkring KMD, men det sker også i andre sammenhænge, hvor kapitalfonde ikke er involveret.

"Jeg siger ikke, at der ikke kommer konkurser og skandaler inden for universet af kapitalfonde, men det har vi jo af og til også med børsnoterede og familieejede virksomheder," siger Asger Aamund.

Islamisk trussel

Finansmanden, der iøvrigt er far til den kendte it-politiker og tidligere salgschef hos IBM Malou Aamund, mener, at kapitalfondene er nyttige.

"I den internationale industri er vi glade for kapitalfondene, som et nyttigt finansieringsalternativ til banklån og børsnotering," siger han.

Asger Aamund peger i stedet på helt andre farer.

"Den virkelige fare kommer ikke fra de kapitalistiske kapitalfonde, men fra de politiske kapitalfonde fra Mellemøsten, der i øjeblikket ved køb af lufthavne, havne, mælkevirksomheder, energiforsyning med videre forsøger at købe sig politisk indflydelse for islamiske interesser," siger han.

KMD kapløb i gang

Debatten om kapitalfondenes eventuelle interesse for KMD begyndte, da fællestillidsmanden hos KDM, Erik Lykke Hansen, udtrykte sin bekymring over de stadig flere investorers interesse i selskabet.

Tidligere havde Ib Kunøe meldt sig på banen, hvor han gjorde klart, at han ville beholde KMD på danske hænder.

Og for nylig kunne Computerworld berette om it-investor Asger Jensbys interesse i kommunernes it-selskab.

Efterfølgende kom det frem, at Asger Jensby forhandlede med udenlandske aktører. Han ville dog ikke røbe, hvem der er tale om.

Det er besluttet ved lov, at KMD skal sælges. Men hvem KL, der ejer KMD, beslutter at sælge til, er altså fortsat uklart.

Rettelse: I citatet om mellemøstlige opkøb er "mælkevirksomheder" rettet til "medievirksomheder".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere