Allerede en uge efter at den svenske Riksdag vedtog den omstridte overvågningslov, orienterede den Danske Ambassade i Stockholm en række danske myndigheder om den eskalerede debat internt i Sverige.
Det afslører et nu delvist hemmeligt dokument, som Computerworld har fået aktindsigt i.
Dokumentet blev sendt til PET (Politiets Efterretningstjeneste), FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), Forsvarskommandoen, UM (Udenrigsministeriet) og CTA, (Center for Terroranalyse) der er en særlig specialenhed under PET, som er sat i verden til at analysere trusselbilledet mod Danmark.
Enheden skal blandt andet kortlægge og "tilvejebringe
et taktisk og strategisk beslutningsgrundlag i form
af vurderinger af f.eks. terror-relaterede miljøer
og netværk herhjemme og i udlandet, som kan have
betydning for terrortruslen mod Danmark."
Farligt for rigets sikkerhed
Det nu delvist hemmelige dokument indeholder 22 linjer med tekst. Ni af disse linjer indeholder information, som nu er stemplet "hemmeligt", fordi Udenrigsministeriet skønner, at videregivelse af indholdet kan skade forholdet til Sverige.
"Det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner."
"Undtagelse vurderes at være nødvendig af hensyn til Danmarks samarbejdsrelationer med Sverige," lyder det.
Dokumentet har ellers intern dansk karakter, eftersom det er sendt fra den Danske Ambassade i Sverige til de hjemlige danske myndigheder.
Debat herhjemme
Herhjemme har debatten om den omstridte lov også gået højt.
Således har Computerworld tidligere berettet, at den svenske overvågningslov vil betyde, at Folketinget , PET og borgere i Danmark risikerer, at Sverige ser med i den elektroniske kommunikation.
Flere oppositionspolitikere var rystede over, at loven medfører, at danskerne ville blive overvåget af den svenske efterretningstjeneste.
Det var de danske teleselskaber da også selv trætte af, og ITEK opfordrede regeringen til at handle.
Men statsminister Anders Fogh Rasmussen fejede det af bordet ved at sige, at han ikke kendte til, at det vil ramme danskere.
Videnskabsminister Helge Sander havde en lidt anden tilgang. Han lod forstå at han betragtede det som et "internt svensk anliggende".
Efterfølgende har venstres EU-politiker Karin Riis-Jørgensen dog taget sagen op i EU.