Artikel top billede

50 unge bruger sommerferien som spiludviklere

En hektisk uge som spiludviklere venter 50 unge på årets Game Development Camp i Aalborg. Målet er at få gymnasieuddannede unge lokket ind i spilbranchen.

50 unge fra gymnasie-uddannelserne indtager på søndag og en uge frem Aalborg Universitet for at lære om spiludvikling.

Målet er at tilbyde ikke-indviede indblik i spilverdenen gennem syv dage med et intenst undervisningsprogram med samtidig mulighed for at udvikle spil. Ugen byder på alt fra udenlandske stjerne-forelæsere til udviklere fra danske sucess-spilfirmaer.

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening har i flere år afholdt det populære arrangement, som allerede for længe siden har fyldt deltagerlisten til årets Game Development Camp ud.

Meningen er at give unge smag for naturvidenskab. Og især for at lave spil, fortæller Emil Kjæhr, der er presseansvarlig og frivillig hos Game Development Camp 2008.

"Vi prøver at simulere den virkelige verden ved at hive folk ind fra blandt andet IO Interactive," siger Emil Kjærh.

Deltagernes arbejde frem mod et færdigt spil til bedømmelse kommer derfor til at foregå i mindre teams af omkring seks personer, som består af både udviklere og grafikere. Spillet skal laves i campens eget udviklingsmiljø Blender, og skal primært udvikles på pc.

Og undervisningsniveauet i løbet af ugen ligger på højt plan, fortæller Emil Kjæhr.

"Derfor tror vi også at de hold og hele produktionen kommer til at minde så meget som muligt som den virkelige verden," siger han.

Frit løb for fantasien

I modsætning til tidligere år er det mere frit, hvilke styreenheder deltagerne vil bruge til deres spil. Sidste år lå fokus sammen med webcam på den banebrydende Wii-remote fra Nintendo. Men i år er det helt frit, hvordan brugeren skal styre det færdige spil.

"Nu har vi efterhånden så meget erfaring, at vi vil kunne hjælpe og undervise i alle tingene," siger Emil Kjæhr.

Derned er der altså frie muligheder for ideer. Og det gør arrangørerne apændte på at de hvad der kommer ud af at lade deltagerne bruge løs af fantasien, fortæller Emil Kjæhr.

Deltagerens arbejdsdag fra 08.30 til 16.00 på campen kommer også til at ligne virkeligheden. Men om aftenen vil der være forelæsninger fra spiludviklere, undervisere og andre professionelle fra spilbranchen. Rækkefølgen af foredragene er planlagt, så indholdet bliver mere og mere konkret og dermed passer til det daglige arbejde.

"Vi ved af erfaring fra tidligere år, at man sagtens kan nå at lave rigtig gode spil på seks dage," siger Emil Kjæhr.

Meningen med Game Development Camp er at få unge til at vælge en uddannelse indenfor området. Ifølge Emil Kjærh ikke er lavet statistik på, hvor mange af de tidliger deltagere der har taget fat på en uddannelse indenfor feltet.

Men en række af de nuværende frivillige har selv valgt spilvejen efter at være startet som deltagere på den aalborgensiske spilcamp, fortæller Emil Kjærh.

Læs mere om Game Development Camp 2008 her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere