Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Microsoft og Google rammes af nervøst aktiemarked

Google og Microsofts aktiekurser stryger nedad. Et hysterisk aktiemarked reagerer for tiden prompte på selv de mindste tegn på stilstand.

Stemningen på aktiemarkedet er spændt i disse nedgangstider. Selv de mindste krisetegn kan vække bekymring hos investorerne.

Det måtte både Google og Microsoft sande torsdag eftermiddag, da børserne lukkede på Wall Street i New York.

Både Google og Microsofts aktier indkasserede fald på henholdsvis otte og seks procent, beretter Financial Times.

Faldene skyldes, at både Google og Microsoft løftede sløret for deres kvartalsregnskaber.

Det var langt fra dystre tal ,som virksomhederne diskede op med, men alligevel levede de ikke op til investorernes forventninger.

Investorerne beroliges

Microsoft beroliger investorerne med, at pc-markedet står stærkt og understreger, at virksomhedens mange forretningsområder er et effektivt værn mod nedgangstider.

Trods markedets kontante reaktion kan Google melde om en stigning i nettoindtjeningen på 42 procent. Det er ifølge Financial Times er en anelse højere end markedets forventning.

Det er et tegn på, at annoncemarkedet for søgemaskiner er modstandsdygtig overfor et ellers presset annoncemarked, hævder Google.

I USA og Storbritannien kan Google ligeledes melde om rekordstigninger i både annonceindtægter og antallet af kliks hos annoncører fra både bil- og rejsemarkedet. Det er brancher, der normalt betragtes som særligt konjunktur følsomme.

Bekymring trods stigninger

Det tilfredsstiller dog ikke investorerne på Wall Street.

Financial Times skriver, at investorerne i disse tider har deres øjne stift rettet mod især Google og reagerer resolut på selv den mindste antydning af, at verdens måske mest dynamiske internetvirksomhed er ved at miste pusten.

På Wall Street hæfter man sig ifølge Financial Times særligt ved Googles stigende omkostninger og, at stigningen i indtjeningen per aktie er lavere end forventet.

Desuden afventer markedet fortsat, hvornår Google for alvor begynder at slå kapital af annoncemarkedet for mobilinternet og videotjenester.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere