Artikel top billede

Danske virksomheder ignorerer toplevel-domæner

"Det har ingen interesse."Omtrent sådan lyder vurderingen af muligheden for at investere i de nye toplevel-domæner fra Danfoss, Arla og Carlsberg.

Toplevel-domænerne .arla, .danfoss og .carlsberg bliver næppe aktive lige med det samme.

De tre store danske virksomheder viser ikke særlig interesse for at oprette deres egne toplevel-domæner.

Det på trods af, at organisationen ICANN, der håndterer de internationale domæner, i torsdags
indledte en proces
, der med stor sandsynlighed ender med, at virksomheder og privatpersoner får lov til at købe deres egne toplevel-domæner.

Arla.arla

Mejeriproducenten Arla Foods ser ikke nogen grund til at investere i et toplevel-domæne.

Arla Foods pressechef, Theis Brøgger, fortæller, at virksomheden frygter, at nye adresser vil forvirre internetbrugerne.

"Det er vigtigt for os, at kunderne har ét sted, hvor de kan finde Arla, og det er arla.dk. Internetbrugerne kan ganske vist vænne sig til meget, men der er ingen grund til at forvirre dem unødigt," siger Theis Brøgger.

"Vil det da være mere logisk for brugerne, hvis vores adresse var arla.arla?" spørger Theis Brøgger i et skeptisk tonefald.

Heller ikke Danfoss agter at skifte danfoss.com ud med et toplevel-domæne.

"Toplevel-domæner passer ikke ind i vores internet strategi, der bygger på en dot-com platform," siger Ole Daugbjerg, kommunikationsdirektør hos Danfoss.

Prisen afskrækker ikke Danfoss

Det forventes, at toplevel-domæner vil koste mere end 250.000 kroner i oprettelse, men det er ikke den høje pris, der afskrækker. Derimod frygter Danfoss ligesom Arla Foods, at et toplevel-domæne blot vil forvirre brugerne.

"250.000 kroner er ikke mange penge for en koncern som Danfoss. Jeg er skeptisk, fordi vores kunder ved, at de finder os på danfoss.com, og det ønsker vi ikke, at der opstår tvivl om," siger Ole Daugbjerg.

Han afviser ikke, at Danfoss på et senere tidspunkt investerer i et topleveldomæne, hvis den nye type domæner bliver en succes.

"Vi bliver ikke 'first movers', men hvis det bliver en succes, hopper vi naturligvis også med på vognen," siger Ole Daugbjerg.

Sjov gimmick

Finn Wulff er udviklingschef i Carlsberg og står for virksomhedens digitale markedsføring. Han ser heller ikke de store perspektiver i toplevel-domæner.

"Vores kunder ved godt, hvordan de finder Carlsberg på nettet, derfor har vi slet ikke noget behov for toplevel-domæner," siger Finn Wullf.

Han fortæller dog, at han godt kan forestille sig, at toplevel-domæner kan give nogle kreative muligheder, der kan fungere som en effektiv gimmick i enkeltstående reklamefremstød.

"Men 250.000 kroner er en høj pris for et sjovt domænenavn," siger Finn Wullf.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren