Artikel top billede

Så er det slut med Windows XP

I dag begynder udfasningen af Windows XP, som det fremover vil kræve forskellige krumspring at få fingre i.

Med udgangen af i dag er det slut med Microsofts styresystem Windows XP, der fra 1. juli ikke længere vil blive leveret til forhandlerne eller til pc-producenternes præ-installering på nybyggede computere.

XP’s sidste dato i fri handel har fået Computerworlds amerikanske søstermedie, Infoworld, til at sende et åbent brev til Microsoft-direktør Steve Ballmer, hvor Infoworld går i forbøn for XP.

Sammen med brevet sender Infoworld mere end 210.000 underskrifter, som magasinet har indsamlet for at bevare XP i kampagnen 'Save XP', som du kan læse mere om her.

Nu begynder udfasningen

Microsoft afviste fornyligt blankt at forlænge XP’s levetid.

Alligevel holdt selskabet dog døren åben overfor forhandlere, der ønsker også fremover at sælge computere, som er præ-installerede med Windows XP.

Den megen ballade skyldes ikke mindst, at mange Windows-brugere ikke er har været tilfredse med XP-afløseren Vista, der generelt har suget mange kræfter ud af it-afdelingen, når systemet skulle implementeres.

Nu kommer der så en tid, hvor pc-forhandlernes lagre langsomt tømmes for XP.

Ønsker man fortsat XP på sin nye computer derefter, skal man købe Vista Ultimate eller Vista Business og dernæst downgrade til XP.

Denne løsning er dog slet ikke rettet mod privat-forbrugeren, men derimod mod firmaer, der ikke vil opgradere til Vista, men i stedet vil vente på den næste version af Windows, som Microsoft netop har offentliggjort release-datoen på.

Microsoft har desuden fastslået, at supporten på Windows XP fortsætter en rum tid endnu.

Der vil dog fortsat være en XP-version ledig til de helt billige pc’er, som eksempelvis Asus EEE, ligesom mindre pc-producenter i visse tilfælde kan få lov til at købe XP fra Microsoft helt frem til slutningen af januar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere