Artikel top billede

Firefox 3.0 bruger hukommelsen mest effektivt

En vifte af browsere er blevet testet for deres brug af hukommelse, og Firefox vinder på blandt andet løbende at frigive hukommelsen igen.

Computerworld News Service: Mozillas internetbrowser, Firefox 3.0, bruger computerens hukommelse langt mere effektivt end dens rivaler gør, ifølge et uafhængigt skabt testprogram til at kontrollere hukommelsesforbruget af Firefox, MS Internet Explorer, Flock, Opera og Safari.

.Net-udvikleren Sam Allen går i et længere blogindlæg på sit website igennem den data, som han indsamlede ved hjælp af Memory Watcher-applikationen, som han skrev specifikt til at tracke internetbrowseres brug af hukommelse.

Selvom Allen vedstår, at testen ikke blev videnskabeligt udført – hver browser kørte for eksempel i en periode på mellem 2,69 og 2,91 timer, og viste ikke nødvendigvis de præcist samme sider – men han hævder dog, at de generelle tendenser optrukket af Memory Watcher er valide. Han skriver, at resultaterne "er ikke på nogen måde en direkte sammenligning, men de giver et billede af tendensen i browsernes layout engines og brugergrænsefladers brug af hukommelse."

Firefow 3.0 vandt klart, ikke kun fordi den brugte mindst hukommelse af alle de testede browsere, men dens hukommelsesforbrug voksede ikke bemærkelsesværdigt over tid. "Denne browser udviser et hukommelsesforbrug, der ligger langt lavere end de andres," skriver Allen om Firefox 3.0. "Den frigiver hukommelse tilbage til systemet, og tendenskurven er næsten flad."

Apples Safari 3.1 til Windows fik de dårligste resultater, da den konsekvent brugte mere hukommelse, jo længere tid den blev brugt. "Safari på Windows viser ekstremt dårlig administration af hukommelse," skriver han. Allen testede kun Windows-versionen af hver browser.

Andre browsere, inklusiv Microsofts Internet Explorer 8 Beta 1, Flocks Flock 2.0 og Opera Software ASA's Opera 9.5 lå lunt i midten i forhold til hukommelsesforbrug, ifølge Allen. Selvom deres hukommelsesforbrug langsomt sneg sig opad over tid, var forøgelsen langt mere gradvis end hos Safari. "Internet Explorer klarede sig godt … selvom en bekymrende tendens i dataene kunne indikere, at dens hukommelsesforbrug ville fortsætte at forøges," skriver Allen.

Browsere udskældes rutinemæssigt for såkaldte memory leaks, der beskriver forøgelsen af hukommelsesforbruget, i løbet af den tid en applikation er åben. I nogle tilfælde vokser hukommelsesforbruget så meget, at det nedsætter nogle computeres generelle ydelse.

Ældre versioner af for eksempel Firefox, inklusiv Firefox 2.0, er blevet udskældt for uhæmmede memory leaks, en kritik som har fået Mozilla til at reducere browserens sult efter hukommelse i den nyligt udgivne Firefox 3.0.

Allen var ikke umiddelbart til rådighed til at give yderligere kommentarer om hans hukommelsestests.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel