Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

TDC færdig som leverandør af den digitale signatur

TDC er færdig som leverandør af den digitale signatur. Selskabet har solgt sin ejerandel i signatur-konsortiet til PBS, der med bankerne som ejer dermed bliver enevældig leverandør af signaturen.

Den enevældige leverandør af den første generation af den digitale signatur, TDC, trækker sig fra arbejdet med den næste generation.

Selskabet, der under stor ståhej landede ordren med den første signatur i 2003, har nemlig i sidste øjeblik solgt sin andel i de to selskabers fælles konsortium, 'Selskabet af 24. august', til PBS.

I en pressemeddelelse skriver TDC, at PBS "i forbindelse med aftaleindgåelsen om Digital Signatur" overtager alle aktiviteter i selskabet DanID.

Det betyder, at PBS med bankerne som ejer nu kommer til at sidde tungt på den nye udgave af den digitale signatur, der netop er blevet præsenteret.

Computerworld kunne i september sidste år ellers afsløre, at de gamle ærkerivaler på signaturfronten, TDC og PBS, gik sammen om en løsning.

Det betød, at de lagde tidligere tiders stridigheder, blanke afvisninger og forsøg på benspænd om signaturen bag sig.

Senere trak alle øvrige præ-kvalificerede kandidater sig fra bud-runden, hvilket betød, at kun et konsortie med PBS og TDC som eneste deltagere var tilbage i den dialogbaserede budrunde.

I alt blev fire leverandører prækvalificeret, men TDC og PBS deltog både hver for sig og sammen, mens EDB Gruppen relativt tidligt i forløbet trak sit løsningforslag tilbage.

Det betød, at TDC og PBS reelt var sikre på at rende med ordren på omkring en milliard kroner, hvis blot de kunne blive enige om projektets kurs med IT- og Telestyrelsen.

Da TDC og PBS præsenterede deres samarbejde, sagde Peter Stig Andersen, direktør for TDC’s enterpriseafdeling, til Computerworld, at han mente, at de to selskaber tilsammen "virkelig har noget at byde på".

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Stig Andersen fra TDC til denne artikel om, hvorfor TDC har valgt helt at melde sig ud af samarbejdet om den digitale signatur, men beslutningen skyldes angiveligt, at TDC ikke længere betragter signatur-området som del af kerne-forretningen.

TDC har siden selskabet blev overtaget af en række udenlandske kapitalfonde i 2005arbejdet intenst på at optimere og trimme forretningen til et frasalg ude i fremtiden.

IT- og Telestyrelsen forventer, at tre millioner danskere vil have digital signatur i 2012.

Læs mere på Computerworld.dk senere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren