Artikel top billede

It-ansatte raser over udlicitering i Århus

50 ansatte i Århus Kommunes nye it-driftscenter føler sig snydt, efter de blev stillet i udsigt, at de kunne byde på egne opgaver. I morgen kan byrådet beslutte at udlicitere deres arbejde.

For under et halvt år siden flyttede Århus Kommunes it-ansatte sammen i et nyt centralt it-driftcenter. Nu gør byrådet klar til at udlicitere al driften, uden at centeret får lov til at byde ind.

Derfor protesterer medarbejdernes fagforeninger nu kraftigt, for udliciteringen er rykket et år frem og kommer altså til at betyde enten et helt nyt job eller et andet arbejdsområde for de ansatte.

Tillidsrepræsentant for de godt 25 HK'ere i centeret, Jan Mogensen, fortæller, at de ansatte ikke har fået nogen jobgaranti – eller nogen indikation på, at de evt. ville kunne følge med opgaven og blive ansat hos den private leverandør.

"Så vidt vi ved, vil de udlicitere gennem SKI-aftalerne, og så gælder den lov, som normalt sikrer at medarbejderne følger med, ikke," siger Jan Mogensen.

Der er i alt 50 medarbejdere i centeret i Århus, og Jan Mogensen fortæller, at mange af de ansatte er bekymrede trods en gunstig situation på it-jobmarkedet.

"Vi har 25 HK-medlemmer, der ikke er uddannede it-folk. De er autodidakte og er måske oppe i årene, og de kan ikke gå ud og få et job på deres glatte ansigt," siger Jan Mogensen.

Sparekniven fremme i Århus

Udliciteringen af it-driften skal ifølge indstillingen til byrådet give besparelser på it-driften og samtidig forbedre driften.

En af begrundelserne er den øgede centralisering og professionalisering, som staten lægger op til på it-området, blandt andet i form af finansministerens udmeldinger om en reform af det offentliges it.

Ifølge indstillingen vil der komme besparelser på to millioner kroner om året. Den vurdering bestrider medarbejderrnes repræsentanter, der tværtimod frygter, at driften vil blive dyrere, hvis den udliciteres.

Det har ikke været muligt at træffe Århus' socialdemokratiske borgmester Nicolai Wammen for en kommentar, da han er på tjenesterejse i Grønland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere