Jeg elsker Connie Heatfarm

Klumme: Som ansvarlig og miljøvenlig direktør har Mogens Nørgaard naturligvis gjort, hvad han kunne, for at komme miljøministeren i møde. Læs og se hans svar på video.

Artikel top billede

Connie Heatfarm sendte et personligt brev til mig forleden. Den kære Mogens Langballe Nørgaard skulle gå ind på www.1tonmindre.dk/erhverv, og blive bevidst om Miracles CO2-griseri.

Frk. Heatfarm sendte naturligvis ikke en mail - der var tale om et ark tykt 80-90 g(!) papir(!) i en kvalitets-(!) kuvert(!) bragt ud med postbud(!). Der var ikke anvendt sojaolie-blæk.

Jeg er en meget ansvarlig og miljøvenlig direktør. Det ved alle. Jeg tog omgående min camouflagebøllehat på og blev usynlig. På den måde opdagede jeg, at kun jeg selv lavede noget nødvendigt og nyttigt.

Jeg ved, at menneskets output-luft indeholder fire-fem procent CO2.

Vi har derfor lavet en YouTube-video (se videoen på side 2, red.), hvor jeg stolt fortæller, at jeg 1) har fyret halvdelen af mine medarbejdere, 2) nedlagt vores kursusforretning, der vrimlede med fremmede CO2-generatorer og 3) elsker Connie.

Jeg tror, der er store muligheder for besparelser på it-branchens CO2-regnskab ved at bortvise mange to-benede varme- og CO2-generatorer.

Jeg gik for eksempel igennem et større firmas udviklingsafdeling forleden. Det har hyret nogle flinke mennesker fra et andet firma til at udvikle sin kerne-applikation, og af de lidt over 20 arbejdsplader, jeg passerede - på vej mod chefens kontor - var der to, der surfede på Ekstrabalder.dk, og resten skrev enten mails eller Word-dokumenter.

Ikke én var inde i en editor eller ved at eksekvere et skærmbillede eller en rapport. Sådan et projekt KAN ikke gå galt. Der MÅ være fuldt styr på alle processer og procedurer - og store muligheder for CO2-besparelser…
Jeg tror, det er blevet normen at have flere non-kodere end kodere i ethvert projekt. Det er godt for BNP, men skidt for CO2-regnskabet.

Foreningen Sub-Tropisk Danmark

Jeg synes egentlig også, det var en fremragende idé, der kom frem forleden, nemlig simpelthen at slukke for computerne om natten, når de ikke skulle bruges.

Der er i virkeligheden en masse HW-skrammel, der ikke laver noget om natten.

MWB (den Mytiske Windows Boot), som ingen rigtigt ved noget konkret om, bliver eksempelvis løst helt af sig selv ved en rigtig shutdown af maskinerne dagligt.

Procedurerne for shutdown/startup bliver også meget grundigere testet.

Så bortskaf mennesker, der ikke laver noget om dagen, og sluk maskiner, der ikke laver noget om natten. Temperaturen i Verdensaltet vil falde.

Det går desværre voldsomt ud over vores BNP, men det rettes op via flere politi-udrykninger - en nem aktivitet at øge.

Suk. Jeg må gå til bekendelse. Egentlig ønsker jeg det stik modsatte.
Jeg er medlem af foreningen Sub-Tropisk Danmark (SUTDA). Vi hilser den globale opvarmning velkommen. Vi gider ikke være tempererede mere.

Prøv at se på argumenterne:
"Jeres somre vil blive varmere!" Øhm, OK, det kan vi nok lære at leve med.
"Og længere!" Tjoh, nå, bumbum.
"Ja, og tørrere!" Hmm, vi prøver at klare det.
"Vandet vil måske stige." Nå, for Søren. Vi må bygge nogle diger.

Spøg til side: Glem ISO og lean, som er overhead. Connie og jeg anbefaler Ny Lean: Højst én projektleder/chef/manager per 12 teknikere.

Ny Leans Verdenskongres holdes i New Orleans. Der kan man også studere diger.

Mogens Nørgaard er direktør i Miracle.

Computerworlds klummer er ikke nødven-
digvis udtryk for Computerworlds holdnin-
ger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.


 
Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S