Artikel top billede

1,6 millioner sidder parat: Firefox kommer i aften

Verdensrekorden for downloads er indenfor rækkevidde, når Firefox 3 udgives klokken 19 dansk tid. Det med tidspunktet har dog givet lidt startvanskeligheder.

Med dagens lancering af Firefox i sin tredje version er målet at sætte verdensrekord for flest downloads på et døgn. Der findes ikke nogen eksisterende rekord, men Firefox version 2 blev hentet 1,6 millioner gange det første døgn i efteråret 2006, og det er derfor det første mål.

Firefox browseren, som har en global markedsandel lige under 20 procent, og dermed er verdens næstmest brugte internetbrowser, skiller sig særligt ud fra andre browsere ved at understøtte udvidelser. En bred skare af udviklere leverer gratis software, som kan udbygge funktionaliteten i browseren.

For at bygge hype og skabe noget opmærksomhed, har holdet bag Firefox, Mozilla, igennem længere tid annonceret rekordforsøget. Det er blandt andet foregået med et verdenskort, hvor folk kan skrive sig op og dermed vise, hvor mange der har tænkt sig at hente den populære browser.

I skrivende stund er tallet på 1,59 millioner kommende downloads, hvoraf lidt over 8.000 bliver fra Danmark.

Skæv tidszone

Lanceringen er dog løbet ind i nogle startvanskeligheder. Mozilla har nemlig glemt at skrive præcis, hvornår på døgnet Firefox 3 er til at hente. Ivrige fans har derfor oplevet en hjemmeside uden noget link til download, på trods af, at datoen i nogle dele af verden allerede i mange timer har været 17. juni.

Det har medført en del sure miner og skuffede fans, som forgæves har ledt efter Firefox 3, og muligheden for at deltage i rekordforsøget. Men ser man Mozillas Wiki, fremgår klokkeslættet 10 am, PDT (Pacific Daylight Time), som det officielle udgivelsestidspunkt. Omregnet til dansk tid vil det sige klokken 19 i aften.

Bestået syretest

Af nye features ved Firefox 3 er den opdaterede layout-motor, Gecko, en af de mere markante ændringer. Med den er det lykkedes Firefox at bestå den såkaldte ACID2 test, som afslører, om browseren er i stand til at vise hjemmesider ordentligt.

Særligt den udprægede understøttelse af web-standarder har været en vigtig drivkraft for Firefox som modsætning til Microsofts Internet Explorer. Hvor Internet Explorer 7 ikke har været i stand til at bestå ACID2 testen, skulle den kommende version 8 dog være i stand til det, og er sat til at udkomme senere i 2008.

Derudover byder Firefox 3 på visuelle nyheder og en række funktioner, som skal gøre den daglige færdsel på nettet nemmere, og mere sikker.

Særligt adresse-feltet, hvor man taster hjemmeside-adresserne ind, har fået et løft, så brugeren får mere hjælp og forslag baseret på tidligere besøgte sider. Dette er set før, men i Firefox 3 er det blevet justeret, således at man kan taste ord ind, som ikke kunne sammenlignes med www-adresser men også eksempelvis sidetitler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere