Artikel top billede

95.000 danske firmaer vender pc-licens ryggen

DR's medielicens til virksomheder bliver ignoreret hos halvdelen af de danske firmaer. Licensinspektører kan være på vej ud til skyldnerne.

DR's erhvervlicens er ikke et hit blandt danske firmaer.

Kun knapt halvdelen af de omkring 200.000 cvr-registrede danske selskaber betaler nemlig ikke den årlige erhvervslicens på 770 kroner, som svarer til husstandenes medielicens.

Det betyder, at en virksomhed med minimum én ansat skal betale erhvervslicensen, hvis virksomheden bare har én pc med en internetforbindelse på over 256 kilobit per sekund, farve-tv eller en mobiltelefon med mulighed for at se tv.

"Det er skuffende, at så mange ikke betaler. Det er jo nok lidt urealistisk, at de fleste virksomheder ikke har en computer med internet eller et tv," lyder det fra chef for DRs licenskampagner Lotte Boas til Computerworld.

Derfor har DR sendt 17.200 breve ud til de største danske virksomheder, der ikke betaler licens.

Brevene havner hos danske firmaer med to og op til flere tusinde ansatte, der ikke hoster op til statsradiofoniens erhvervslicens.

Få betaler meget

Lotte Boas forklarer, at hvis flere virksomheder betaler erhvervslicensen, så bliver den sat ned.

"Vi skal nå et mål på 70 millioner kroner, som kun godt halvdelen af virksomhederne er med til at betale på nuværende tidspunkt. Hvis alle betalte, ville licensen ryge ned på omkring 400 kroner," forklarer Lotte Boas.

Hun understreger dog, at der i mange tilfælde nok er tale om enkeltmandsfirmaer, der i forvejen er dækket ind af husstandslicensen.

"Vi trækker vores virksomhedsoplysninger fra CVR-registret, som ikke er lige pålideligt som CPR-registret," siger Lotte Boas.

Licensinspektører kan være på vej

Hvis DR ikke når de planlagte 70 millioner kroner, så kan der være licensinspektører på vej ud til de danske virksomheder, der ikke har betalt erhvervslicensen.

"Lige nu har vi ingen planer om at sende licensinspektører ud, men hvis vores brev-kampagne ikke lever op til forventningerne, så kan det blive vores næste skridt," lyder det fra licens-chefen.

I november sendte DR breve ud til over 143.000 firmaer og offentlige institutioner, der ikke betalte licens.

DR fik 30.000 nye licensbetalere ud af kampagnen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere