Artikel top billede

Amerikanerne klar med verdens hurtigste computer

Playstation 3-chip bliver brugt i verdens hurtigste supercomputer, der skal hjælpe amerikanerne med at simulere atomeksplosioner. Det kan forandre videnskaben, mener dansk professor.

Det amerikanske militær har læssevis af atomvåben på lager, og lykkeligvis får de lov at ældes.

Nu skal en supercomputer baseret på en forbedret udgave af den chip, som IBM har udviklet til PS3, sikre, at selv de ældste atomvåben også i fremtiden vil virke efter planen, skriver New York Times.

Den nye supercomputer er blevet døbt Roadrunner, som er statsfuglen i New Mexico og kendt i Danmark fra flere tegnefilm med den klassiske "meep meep" lyd.

Den lynhurtige computer vil være i stand til at simulere, hvordan atomvåbnene reagerer i de første splitsekunder efter, de er bragt til eksplosion.

Dobbelt så hurtig som BlueGene/L

Roadrunner leverer så meget kraft, at samtlige af klodens seks milliarder indbyggere, med en lommeregner hver, vil tage 46 år om at regne sig frem til, hvad Roadrunner kan på én dag.

Eller sagt på en anden måde - Roadrunner kan klare 1.600.000.000.000.000 decimalberegninger i sekundet.

Det er dobbelt så meget regnekraft, som den næsthurtigteste supercomputer i verden, den tidligere sværvægtsmester BlueGene/L, der i flere år har siddet solidt på tronen over verdens tungeste computere.

Som den første supercomputer nogensinde vil Roadrunner kunne opnå sine 1,6 petaflops (1,6 billiarder decimalberegninger i sekundet) på sit højeste og fastholde en performance på én petaflops.

Derfor vil Roadrunner formentlig indtage førstepladsen, når den næste top 500 liste over verdens hurtigste computere ryger ud i denne måned.

Forbrugerelektronik tager teten

Det overrasker ikke forskerne, at det er en computer baseret på dele udviklet til forbruger-elektronik, der har taget teten.

I de næste år vil det være vil den teknologiske udvikling komme fra forbruger forbrugerelektronikken fortæller Simon Horst, der leder afdelingen for computervidenskab på Lawrence Berkeley National Labratory, til New York Times.

Ændrer videnskaben for altid

Udviklingen med at bruge forbruger-elektronik i den teknologiske forskning startede allerede i slut 80-erne, men har tilsyneladende toppet med udviklingen af Road-Runner computeren, der består af ikke mindre end 12.960 af de forbedrede PS3-chips.

Ændrer videnskaben

Supercomputere i den størrelsesorden kan forandre videnskaben i en positiv retning, mener professor Henrik Madsen fra Danmarks Tekniske Universitets Institut for Informatik og Matematisk Modellering.

"På få år har vi supercomputere, der kan ændre videnskaben som vi kender den. Det skyldes, at de mange kerner og parallelprogrammeringen trækker så mange beregninger, at vi kan løse problemstillinger, som vi ikke engang turde tænke på nogle få år siden," siger han til Computerworld.

Han mener, at det er for rigidt at tale om specifikke områder, som supercomputerne kan hjælpe os med.

"Lige nu virker det som om, at supercomputere kan benyttes til simuleringsopgaver på en lang række områder som eksempelvis også inkluderer computerspil og komplekse visualiseringsopgaver," fortæller Henrik Madsen.

Roadrunners regnekraft kan da også bruges til mere fredelige formål, som for eksempel udviklingen af modeller, der kan bruges til forskning i global opvarmning.

Men supercomputeren er dog ikke selv særlig miljøvenlig, den bruger ligeså meget strøm som et stort amerikansk shoppingcenter.

"Trenden inden for supercomputere går på at udvikle klima-modeller, der kan forudsige klodens fremtid," forklarer Henrik Madsen.

Han fortæller, at der i Danmark også i nærmeste vil blive udviklet flere miljø-modeller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere