Artikel top billede

Musikbranchen glad for ekstraskat på bredbånd

Svensk model med en ekstraskat på bredbånd, der skal sikre kunstnere med ophavsret penge, kaldes sund og fornuftig af pladebrancheorganisationen, IFPI.

Ulovlig fildeling af musik og film på nettet er så svært at komme til livs, at løsningen kan være at lovliggøre det – mod betaling af en afgift, naturligvis.

Et forslag fra en svensk organisation for musikere og rettighedshavere, Stim, om at pålægge fildelere en ekstra afgift på deres bredbåndsregning, møder interesse i musikbranchen.

Talsmanden for den danske afdeling af den internationale pladebrancheorganisation IFPI, Jesper Bay, kalder overfor ComOn.dk, forslaget for en både sund og fornuftig tanke.

”Der er nogle ting i forslaget, som man bliver nødt til at tænke grundigere igennem, men jeg vil ikke på stående fod afvise, at pladebranchen ikke vil diskutere det nærmere,” siger Jesper Bay.

Ingen obligatorisk afgift

I de kommende dage danner Kulturministeriet rammen om en række drøftelser mellem teleindustrien og musikbranchen, der skal forsøge at afklare, hvem der har det egentlige ansvar for at stoppe ulovlig fildeling.

Her kan den svenske model med en afgift, som betales af bredbåndbrugere, som vil dele filer, blive et emne.

Brancheorganisationen Telekommunikationsindustriens formand, Jens Ottosen-Støtt, som deltager i forhandlingerne i Kulturministeriet, kalder det svenske forslag for en glimrende ide.

”Så kan folk benytte sig af muligheden eller lade være,” siger han til ComOn.dk, men afviser at hans organisation vil arbejde for en obligatorisk afgift på bredbånd.

Kamp om holdninger

Der er ingen umiddelbare udsigter til, at musikbranchen og telebranchen bliver enige om, hvem der bærer det største ansvar for at dæmme op for piraterne på nettet.

Musikbranchen IFPI mener, at det primært må være teleselskabernes ansvar at stoppe piraterne ad teknisk vej og lukke fildelernes netforbindelser.

IFPI havde tidligere på året held med at forfægte det synspunkt overfor fogedretten, der tvang Tele2 til at blokere pirat-sitet Pirate Bay.

Men teleselskaberne har ikke tænkt sig at smide håndklædet i ringen og påtage sig arbejdet med at blokere netbrugere, der dyrker ulovlig fildeling.

Holdningen hos teleselskaberne og Telekommunikations-industrien er fortsat den, at branchen ikke kan holdes ansvarlig for, hvad folk finder på at bruge dens infrastruktur til af ulovligheder.

Argumenterne er blandt andet, at PostDanmark heller kan holdes ansvarlig for at, at folk sender ulovlige ting med posten.

”Det er heller ikke DSB’s ansvar, hvis en flok fulde Brøndby-fans, der er ude på ballade, tager toget,” siger Jens Ottosen-Støtt til Berlingske.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere